Jamen det er jo slet ikke et debatprogram

For nogle dage siden, da jeg var ved at lave aftensmad, blev der på Danmarks Radio Program Et transmitteret et program, hvor en venstreminister og den ultraliberale Jalving var sat i stævne. Sidstnævnte kritiserede i stærkt indignerede vendinger regeringen for handlingslammelse i forhold til de mange aktuelle brandstiftelser rundt i en lang række byer. Venstreministeren kom nu i den situation, at han måtte stå som garant for en social og demokratisk proces; handlingslammelsen, som Jalving havde benævnt det, var i ministerens optik altså netop ikke en -lammelse men en -besindelse ... på det at vi lever i et demokratisk samfund. Nu er det påfaldende, at i et såkaldt debatprogram, hvor emnet synes at blive demokrati, der er det en ultraliberalist, der skal være opposition til en minister fra et parti, der som udgangspunkt også er liberalt. Det er derhen demokratiet er kommet. Nogen egentlig opposition eksisterer således ikke. Du kan få kage eller du kan få meget mere kage. Noget der også virker påfaldende er, at alle eksperter, kommentatorer og politikere i den aktuelle sag taler om brandstifterne som enten arbejdsløse, rodløse, ressourcesvage, dårligt integrerede, at de keder sig, er ramt af en islamisk opvækst, at de mangler opdragelse eller det hele på én gang. Nu vil det imidlertid være interessant om der kunne komme en helt konkret statistik på om det vitterligt forholder sig sådan. Det kan være nærliggende at tro, at det forholder sig sådan. Men tro og fordom hører jo egentlig ikke hjemme i eksperters baggrundsanalyser. De eneste udtalelser fra de unge selv, som jeg er bekendt med, er at det ikke overvejende drejer sig om arbejdsløse eller ressourcesvage personer. Og at det er den stigende politikontrol og ditto brutalitet - med f.eks. afklædning på åben gade, der har sat sindene i kog. Forhold der da heller ikke hører hjemme i et demokratisk samfund. Hvorfor følgende paradoks fremstår: Unge mennesker antageligt opvokset med islam (som ikke i/af vor tid er kendt for et udbredt demokrati-begreb) gør oprør mod tiltag, der er en forringelse af basale demokratiske rettigheder. Men denne begrænsning i frihedsrettighederne er netop af justitsministeren sat i værk på baggrund af den seneste tids medieomtale af nogle meningsløse knivstikkerier, omend, det skal siges, at der går forlydender om, at politiet allerede sidste år i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69 flåede bukserne af en ung mand, der befandt sig i området. Statistisk set er der vel næppe tale om en kvantetativ øgning af volden i bybilledet. Men den nyvundne ret til ransagning af personer på åben gade kan meget vel, når ransagningen som nu kan gå helt uden om en dommers kendelse, blive opfattet som chikane, især når den udøves af betjente, der i den daglige jargon benævner de omtalte unge mennesker som fejlfarver eller aber. En borgerkrig kan have mange årsager, og dette er én af dem.