:::¤::::

 

Helvedesknuden

er bundet af fælles had

og kan kun bindes op

ved at holde op med at hade.

 

Inkarnation, assimilation og ofring

 

Selv et Kejsersnit er et chok for sjælen. Al kommen jordisk til stede er forbundet med smerte.

Det skyldes Sjælevarmens møde med kropshylsterets underbevidste (uforløste) kulde og had.

Men det er vi os ikke bevidste. Det er jo det, vi med vores sjæle skal overvinde.

I Eventyrene er det billedliggjort i Dragen. Hvor prinsessen er billedet på sjælen. At dragen er ildspyende betyder ikke, at den ikke stadig er en kold og klam og ynkelig skid, der har så meget brug for prinsessens varme, at den må tage hende til fange.

Et andet og måske mere aktuelt billede på det kunne være Kronos, Saturn, Ba'al og Moloch som æder deres egne børn.

 

 

Om Balkan:

Det mange århundrede gamle had blev holdt i en jernnæve af Broz Tito; det kunne politikerne i EU næppe have matchet.

Det handler nok lige så lidt om religion, som religion spiller en rolle for den af hvepsene velkendte og af os mennesker foragtede aggressivitet.

Det er ikke en tilfældighed, at det, der skulle blive den udløsende faktor for 1.verdenskrig,  netop fandt sted i det, der senere skulle blive til Jugoslavien. Stedet synes at være et fikseret skakbrædt, som forskellige dunkle magter finder det fordelagtigt at vende tilbage til.

Broz Tito holdt de forskellige gamle konflikter stangen i kraft af sin entusiastiske tro på internationalisme, og det lykkedes ham langt hen ad vejen at modernisere og harmonisere de mange forskellige slaviske folkeslag via en speciel jugoslavisk afart af kommunisme, der var langt mere vestligt orienteret, end hvad ellers var gængs iblandt såkaldt kommunistiske lande.

Da han ophørte, blotlagdes de hengemte konflikter, og alt, hvad der var skæbnebundet til stedet, syntes på ny at bryde op.

Under 2. verdenskrig udspilledes den gamle konflikt også, i det de forskellige folkeslag var på forskellige sider (hvor netop Josip Broz Tito i sit virke som anti-nazistisk partisan blev den store, samlende FOLKEHELT), og det forlød i 1990'erne, at den konflikt, der rigtignok udsprang af en indre konflikt, der først og fremmest bunder i serbernes erindring om nederlag på Kosovo-sletten for 600 år siden, og deres dermed forbundne drømme om et stor-serbisk rige, at kroatiske tropper, som jo under 2vkr var på nazisternes side, modtog militærtræning i lejre beliggende i områder i det nu forhenværende østtyskland. Om dette er sandt, tyder det på, at konflikten også havde interessenter, der påvirkede slagets gang ude fra. Ydermere forlød det, at de togvogne, der blev kørt ind med nødhjælp i det jugoslaviske område, kom retur til Schweiz lastet med valuta.

Så selvom konflikten og krigen tager sit udspring i et lokalt begravet, men i 90'erne opblussende had mellem slaviske folkeslag, så skal vi ikke være blinde for, at konflikten sandsynligvis, som alle krige har det, har haft udenlandske interessenter.