Saturn

 

En diskos skinner metallisk over gravene

forsvinder i himmelsøgen ind i grønlig tågedis

ringen I ser den pakket i

omgivet af dystre minder

og kirkegårdens fosforescerende fugle.

Solkorset flyvende, fladtrykt

kredser om de store sorte silhuetter

forgæves efter et sted at slå sig ned.

Kors omringer den flyvende diskos

som store fugle i forsforescerende tåge

den forsvundne kirkegård omgivet

af sort metallisk søgen.

Der er buler på den grønligt fladtrykte mark

minder der kredser om grave

de skinner i midten af ringen;

som Saturn over den dystre himmel

venter de kun på at slå sig ned.

 

 

Inkarnation, assimilation og ofring

 

Selv et Kejsersnit er et chok for sjælen. Al kommen jordisk til stede er forbundet med smerte.

Det skyldes Sjælevarmens møde med kropshylsterets underbevidste (uforløste) kulde og had.

Men det er vi os ikke bevidste. Det er jo det, vi med vores sjæle skal overvinde.

I Eventyrene er det billedliggjort i Dragen. Hvor prinsessen er billedet på sjælen. At dragen er ildspyende betyder ikke, at den ikke stadig er en kold og klam og ynkelig skid, der har så meget brug for prinsessens varme, at den må tage hende til fange.

Et andet og måske mere aktuelt billede på det kunne være Kronos, Saturn, Ba'al og Moloch som æder deres egne børn.