Inkarnation, assimilation og ofring

 

Selv et Kejsersnit er et chok for sjælen. Al kommen jordisk til stede er forbundet med smerte.

Det skyldes Sjælevarmens møde med kropshylsterets underbevidste (uforløste) kulde og had.

Men det er vi os ikke bevidste. Det er jo det, vi med vores sjæle skal overvinde.

I Eventyrene er det billedliggjort i Dragen. Hvor prinsessen er billedet på sjælen. At dragen er ildspyende betyder ikke, at den ikke stadig er en kold og klam og ynkelig skid, der har så meget brug for prinsessens varme, at den må tage hende til fange.

Et andet og måske mere aktuelt billede på det kunne være Kronos, Saturn, Ba'al og Moloch som æder deres egne børn.

 

 

~

Jo, vist er det muligt, at brombærene er særligt søde, når man hænger dér midt mellem vilddromedaren for oven og uhyret i brøndens dyb, men det er lige præcis det, jeg ikke kan afgøre med mig selv - skønhedens øjebliks-æstetik. Hvad nytter det, at musikken bliver ved at spille, når skibet med sikkerhed synker lige om lidt. Skulle jeg smile, imens denne situation ridses op, så havde situationen været den, at jeg aldrig var blevet født.