Gennemsigtig som dine breves længsel
ligger den i solen lige krænget af
de halve armes bølger
kaster lun brise ind
mod termostatisk Nike eurytmi.
Dine øjne er de kolde kilder som vi bader i
først mange år senere
vil jeg genkende den forryktes råb
som uindfriet gæstfrihed i selvets svøb.
Fra prærafaelitisk mirabelle blomstring
er fornægtelsens lille tærskel
en af flere kadencers løfte.
At blive flået levende
af en længe sultet jaguar
med kattetungers flammeplagiater
gør Atlantis til et sagnomspundet
ørkenocean om Eilean Mor.
No comments:
Post a Comment