:::

 

Bølger falder solens løfte

natten fløjter tyst og fletter

flyverum i hver en sten

ingen spådoms velbefindende

lapper dig og peger tidsindstillet bombe.

 

Jeg skal bære jeres fødders lette trin

den fulde svulmen står urørlig

skumringsmørket bakker ind i venteværelsets ro

en fimren fra viskestykker

fylder jer med symfoni.

 

Så megen sammenkrøllet sommer

er balsale du drømte i

tæller til den femogtyvende

taler til en vugges ro.

 

Jeg skal overgive mig til karrymuler

lægge mig i høets duft

savne jeres øjne

før jeg bliver lønnen, jeg kan

ånde ud i gry.