:::

 

Jeg lægger mig ind i Schumanns frakke

hænderne er så lette sommerfugles lunger

ud af flodens iskolde puppe

foldes skæbnens fortvivlede romance.

Under livets mæthed

ligger kulden, hadet

sjælens travle fingre

stamper rimfrost ud af kroppe.

Træder vi vande i en vuggevise

skal vi vise vores hænders

sidste gnist i glimtvise ryk

rundt og rundt

i et viltert galleri

af barnetro.