Jeg voksede legesyg op
hørte hvordan hestene tav
på rumpen kurrede jeg henover gulvet til hullet
rillerne kildede afsindigt
og betragtede mig med stadig
stigende uskyld
i de sjove sprækker så jeg en løssluppen stråle
jeg befandt mig vuggende som indeni en hval
mine bare fødder havde endnu intet frø betrådt
ingen drue havde gjort mig svimmel
jeg prøvede aldrig at råbe
intet vers røbede hvordan jeg blev skiftet
ingen bukser stod i vejen for mine hullede
fødderne var alt jeg kunne strække
mine øjne modtog dæmpede farver
ingen stemme trængte ind i det lave
jeg var ét med mørket
sov ind i den bitre smag af tørst
hver morgen renvasket
som besøgt af engle.
No comments:
Post a Comment