:::

 

 

 

 

 

Læn dig mor mod karmen

 

 

 

søstre sover i snorkende ryk

 

 

 

stille mor væk dem ikke til fare og farvesult

 

 

 

røgen stiger gennem skorstenen i puf

 

 

 

røgskyer som ønsker så stille

 

 

 

maver kunne se højt over snork

 

 

 

kæder af ord krøllet sammen

 

 

 

til et rum af ingentings fang

 

 

 

her vandrer breder hjem til bølgernes favn

 

 

 

snus til vindenes brise

 

 

 

hjemvendt mor tænker hver celle

 

 

 

ønskeskyer rørte os i søvne

 

 

 

og rystede opgivent og forsagt

 

 

 

med lygteglimt

 

 

 

for vores trange tur

 

 

 

ned gennem nattens labyrint.