Rart hvordan fyrretræerne skaber et rum
rundt om de søstre de nævner
som stole med fingre
under gynækologiske tørv
rart hvordan rønnebærtræets frugter gurgler
som klemmer på
lydløse sæbekassebiler
onklers kogler for poser med æbler
alt drejer rundt og vender tilbage
jeg er en pige så står vi lige.
Jeg ligger i mørket og venter
støt din stol uden at kalde den ambulance
middagssolen har smeltet hver dreng til gople
jeg hører ingen moder kalde
fra nu af flyder floder
fri i skummende kopper forbi.
No comments:
Post a Comment