Sveller

 

Den fulde fortælling driver værket

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

frydes hver gang

noget tyder fejlene som falder som skæl

fra din græsenkemand

jeg nyder rejsen

overvurderede fejl

rører og aer min død

alt synger røde syle

kigger ud af ruden

i ly herinde

drømmer varme dyder

jeg er en frø på asfalt

løsner gulvet

skråler berømmelse

sælger tæpper til udsolgte kærester

døden lyder fandeme allevegne

rører mig her

tyder den evige hvile

storkene styrter gennem hymner

alle mine nætter nyder jeg rejsen

under pelsen af øksehug

skråler fejlene

rører min død

alt synger fuglene frem

af dine skuldre

din smukke buksebag

alle mine nætter

skubbet tomme af månestråler

alt nyskåret og delt

du er en frø

dine våde læber

overvurderede fejl

tømt og forvaflet så forvaflet

overvurderede fejl

den fulde fortælling driver værket

alt synger røde syle

frydefulde spørgsmål

døden lyder fandeme allevegne

jeg nyder rejsen

tyder den evige hvile

den fulde fortælling driver værket

fanger alle mine nætter

frydefulde spørgsmål

betyder jeg tør

nyde rejsen

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

den fulde fortælling driver værket

tyder fejlene som falder som skæl

din græsenkemand

nyder rejsen

overvurderede fejl

rører og aer min død

alt synger røde syle

kigger ud af ruden

i ly herinde

drømmer varme dage

jeg er en frø på asfalt

løsner gulvet

skråler berømmelse

sælger tæpper til udsolgte kærester

døden lyder fandeme allevegne

rører mig her

tyder fejlene som falder som skæl

storkene styrter gennem hymner

alle mine nætter synger røde syle

under pelsen af øksehug

skråler alle fejlene

rører mig her

alt synger fuglene frem

af dine skuldre

din smukke buksebag

alle mine nætter

skubbet tomme af månestråler

alt nyskåret og delt

du er en frø

biologilokalets bortfløjne fugl

dine våde læber

overvurderede fejl

tømt og forvaflet så forvaflet

dine våde læber

den fulde fortælling driver værket

alt synger røde syle

frydes hver gang

døden lyder fandeme allevegne

jeg nyder rejsen

tyder fejlene som falder som skæl

den fulde fortælling driver værket

fanger alle mine nætter

frydefulde spørgsmål

betyder jeg tør

nyde rejsen

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

den fulde fortælling driver værket

tyder fejlene som falder som skæl

fra din græsenkemand

hud glat som falkens blik

overvurderede fejl

bunker af frøer går til under fælg efter fælg

alt synger røde syle

bunker af frøer med prinsesse stemmer

i ly herinde

bunker af blade over græsenkens ansigt

jeg er en frø

et greb i tasken gurgler og gurgler

skråler berømmelse

åh, den dråbe jeg ser

kravle ned ad ruden

jeg tørrer den med udsøgt nydelse

døden lyder fandeme allevegne

gennem tunnelens mørke dvæler

tørre dunderdrøn

tyder den evige hvile

rører gyset til fulde

den øde sidegade hvor det gror

alle mine nætter synger røde syle

hjælp fra møl kerterne kender

alt synger fuglene frem

af dine skuldre

jeg løfter gaven ud af sin æske

alle mine nætter

bundet ind

alt nyskåret og delt

helt nær fosser skyggerne

drejer fuglenes hvile

helt nær fosser overskårne halse

overvurderede fejl

helt nær fosser skrigene

alt synger røde syle

sale af xylofoner

døden lyder fandeme allevegne

tyder den evige hvile

fanger alle mine nætter

helt nær fosser overskårne halse

tyder den evige hvile

helt nær fosser skyggerne

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

helt nær fosser skrigene

tyder fejlene som falder som skæl

fra din græsenkemand

overvurderede fejl

grønne skove er mit fixpunkt

alt synger røde syle

vugger mig ind i tåge

i ly herinde

helt nær fosser skyggerne

jeg er en frø

helt nær fosser overskårne halse

skråler berømmelse

helt nær fosser skrigene

døden lyder fandeme allevegne

så mange overspringshandlinger

tyder den evige hvile

helt nær

alle mine nætter synger røde syle

helt nær

skråler fejlene

helt nær

synger fuglene frem

af dine skuldre

helt nær

alle mine nætter

helt nær

alt nyskåret og delt

drejer fuglenes kroppe

løfter gaven ud af sin æske

overvurderede fejl

jeg rører dem med nydelse

alt synger røde syle

helt nær fosser skyggerne

døden lyder fandeme allevegne

helt nær fosser overskårne halse

tyder den evige hvile

helt nær fosser skrigene

fanger alle mine nætter

overspringshandlinger i et net

tyder den evige hvile

jeg skræver over sveller

hvisler i fløjten

din græsenkemand

tyder fejlene som falder som skæl

helt nær fosser skyggerne

overvurderede fejl

helt nær fosser overskårne halse

alt synger røde syle

helt nær fosser skrigene

i ly herinde

springer over igen

jeg er en frø

grønne skove er mit fixpunkt

skråler berømmelse

vugger mig ind i tåge

døden lyder fandeme allevegne

helt nær fosser skyggerne

tyder den evige hvile

helt nær fosser overskårne halse

alle mine nætter synger røde syle

helt nær fosser skrigene

jeg er en frø

springer over igen

alt synger fuglene frem

af dine skuldre

helt nær

alle mine nætter.

 

Den eneste bøn

 

Den eneste bøn jeg hørte 

var nattens 

nattens bøn 

nattens bøn

nattens bøn.

Det eneste lys jeg så 

var nattens 

nattens lys 

nattens lys 

nattens lys 

midnatsolens flamme

du er min amme. 

Min eneste bøn jeg er 

din søn 

nattens søn

nattens søn 

nattens søn 

midnatsolens flamme. 

 

Kopi luwak

Påduk ækypt 

kuval ipok 

pykku nuddåp 

påttö påttö lösök påttö 

vögmöf nyff. 

Kopi luwak.

Kopi luwak. 

Kopi luwak. 

Savum ymish 

mödun usap 

simmo ruwak simi 

saffi saffi negrum saffi 

deswep riff. 

Kopi luwak. 

Kopi luwak. 

Kopi luwak. 

 

Ekstase

 

Forbi solens snavs 

opstigende gennem kronernes grene 

tusinde gyldne gløder 

der med glædesstråler fylder hver skygge 

åh, hvilken triumf 

at helbrede 

lavinernes forbandede serperationsangst 

fuglesole af snevejrs værd 

rører de sivende faner 

toner parate til at folde sig ud 

i en røntgenklar nåde 

tyste såler af gøgenes æg 

gør os klar til at engle 

for basuner. 

 

Påskeunder

Kort før det fuldkomne martyrium

med hoveder ud af søvnen

parate til påskepåfuglens forvandling

skygger ud over alle bredder 

i menneskefiskerens vod

råt udhugget metode målt 

med Judasjukeboxens klang

gravene blev den himmel 

hvor fra kristusskaren kommer. 

  

Sjælens dual

 

Det er ikke ethvert barns ansigt

selvom universet er indeholdt deri

det er ikke enhver andens stråleglans

for stråleglansen er noget særligt

den er sjælden

for den bliver sjældent åbenbaret

forbliver for det meste

bare en anet sansning

det er ikke enhver anden

jeg ser barnets ansigt i

som jeg ser det i dig

strålekransen er noget særligt

og jeg skatter den

som jeg ser ind i dine øjne

som jeg ser op til stjernehimlen

som jeg ser op til barnesjælen

og det evige

i dig.

 

Det er jorden

Det er jorden der skriver dine hænder

det er jorden der bevæger dine fødder

og får dem til at blive på jorden

det er jorden der omfavner dig

og trækker dig til sig

det er jorden der bevæger dine fødder

det er jorden der bevæger dine fødder

først den ene og så dem begge

det er jorden der synger dig højt beskyttet

og bøjer sig for dine skosnuder, det er jorden

der er den kommende jord

det er jorden der synger dig højt beskyttet

det er jorden der synger dig højt beskyttet

foran alverdens symmetrier

det er jorden der skriver dine hænder

det er jorden der lider psykisk med dig

hver gang et kor besynger jorden

kig op i himlen og se dine ønsker konverteret

kig op i himlen, universet lider med dig

universet lider med dig

og synker dybt ind i dit liv

det er jorden der plejer din sovende krop

det er lyset i jordens inderste indre

det er den gennemlyste jord

der er din gennemlyste krop

det er jorden der plejer din sovende krop

det er jorden der plejer din sovende krop

lysmesteren bor i jordens skød

det er jorden der skriver dine hænder

det er jorden for hvem alle dine leve-år

blot er et splitsekund

det er jorden som svarer dig

engang i dit næste eller næste liv

det er jorden der skriver dig

det er jorden der skriver dine hænder

det er jorden der genskaber din gennemlyste krop.

 

 

 

Modron

Fra det øverste af dig

fik vi tyrens tårer

vi blev hyldet i plovens omvævede kappe

moderkysset ret op af alle syners sværd

intet andet råber mødrene så tydeligt an

se - det er helt almindeligt

i verdens vældige vom

kan nettet udstrækkes uendeligt

i mundhuler masseres

læbernes styrke af sammensyede tråde

du går rundt med dit skelet

som en edderkoppekrabbe

i det keltiske hav

og fører mumlende samtaler med muslinger

kys har du til hver en drivende husbåd

hør klokkerne ringer under bølgerne

hvert slag samler dine rynker

til en balkon for havfruesang.

  

Lyserødt nattesyn

Træernes grene kommer nærmere

i frostens kirsebærlys

der er et særligt skær

selv månen ikke kan ønske sig

mere klart.

Oblater af en anden årstids blomstring

hænger tæt og uforklarligt

løftet i heliumhulrum

foreviget postkortagtigt og sælsomt

- et menneske vågnet til drøm

naturens rosenbladsbryllup

vintersøvnens vågne genkomst

lige til at ånde ind

som sit eget sjæleblitz

strakt i kronbladefryd.

  

Tsurumi

Du kom glædesstrålende helt ét med din mor

mange måneder før du skulle kunne tale

helt roligt pegede du et hindbær ud

du blev født til hjortes brøl

månen havde travlt med at få sin søvn tilbage

du kom glædesstrålende helt ét med din mor

månen havde travlt med at få sin søvn tilbage

månen havde travlt

månen havde travlt

månen havde travlt med at få sin søvn tilbage.

Gennem kraniet sang det

Flammer

Flammer på bjerget

Flammer

Flammer på bjerget

Flammer

Flammer på bjerget.

Du tog stjernehimlen med dig da du gik

nu er der bare satelitters kolde hvide snit

men du kommer lykkefuld frem akkurat som din mor

ro skal du finde ved flammebjergets fod

du tog stjernehimlen med dig da du gik

ro skal du finde ved flammebjergets fod

ro skal du finde

ro skal du finde

ro skal du finde ved flammebjergets fod.

Gennem kraniet sang det

Flammer

Flammer på bjerget

Flammer

Flammer på bjerget

Flammer

Flammer på bjerget.

 

 

Jennifer

Du nyser så hele kroppen bliver en snabel

skibe blir søsyge i din pludselige udånding

jeg kører alt for hurtigt med dig ved min side

og bliver knaldet som røgen af Abel.

Jen Jen Jennifer

bare at høre din stemme som kun jeg hører den

Jen Jen Jennifer

kort efter juleaften en lang nytårsnat.

Du kørte mig ned i de dybeste skove

med fremmede svampe så jeg knapt kunne sove

du kørte i langsomme hårnålesving 

                      før børnene kom

vi betalte aldrig bøden, der var ingen dom.

Jen Jen Jennifer

du fotograferer mine lange ben 

                      stikke ud under dynen

Jen Jen Jennifer

focus det rykker sig 

             og en hånds finger siger 'kom'.

Du nyser som hagl i juni og fylder mit rum

du renvasker tavlen for safran og slør

sammen følger vi koreografisk en søvngang

et apargesbed fyldt af røde snart sorte bær.

Jen Jen Jennifer

du drømmer om solopgange 

             trods fristerens hvisken

Jen Jen Jennifer

morgendagen stod arrig 

             i stormen du prøved' at tæmme.

Du kørte mig dybt ned i konvoluttens jungle

du var min kaffe og jeg din doktorkop

vi lå mange dage udstillet bag slør

du var gudinde med tvillingemåner

lysende gavmildt i din silkekimono af perlemor.

Jen Jen Jennifer

synes du svævene har rystet os løs

Jen Jen Jennifer

søskendebundet til et andet liv.

Vi stirrede paralyseret på bilen 

                      mast på Århus havn

du kørte den gennem stormen

hvor sneen havde fjernet hvert spor af vej

vi vendte tilbage til stilheden 

hilst af gærdesmutter 

         og rødkælkens pikken på ruden.

Jen Jen Jennifer

lykken snørrede vores ben sammen 

             som to fugleunger

Jen Jen Jennifer

Jeg famlede med ærefrygt 

         i din orkestergrav.

Alle dine kort havde mønstre 

             jeg ikke forstod så meget af

du lagde dem som trapper af gravlagte sjæle

du stod ved fristerens udvandede hav

en gryde af navne og ord 

         som ikke længere betød spor.

Jen Jen Jennifer

havet presser vores liv gennem riste

Jen Jen Jennifer

kloden er et kaffefilter

Jen Jen Jennifer

en rest af dig vil jeg aldrig miste.

Din skorpionstemmes slørede sideeffekt

beroliger mit kogende temperament

har jeg ikke altid vist dig den fornødne respekt

tidligt om morgenen som en fødselsdagssang.

Jen Jen Jennifer

hvad vi havde sammen - din blotte stemme

Jen Jen Jennifer

vil jeg aldrig glemme.

 

 

Faulur kost

 

 

Fassurahukkel foulur rastoksfar 

afkel byyk ufum kotoum

karas fauktfi  safa kyakt gataf 

laun luak am kafun af vouffel

kuakbauk bhoomika stafkor 

ars sassa ul ar fauw arauf

leru lesafanbaf buar lessa 

urryak mo  faulur kost

al book ar fuva num wy nyi a urry kii

kafal ralny ustky ma reky 

aktal nyi, by letanka af vouffel.

Rabinowitz ar yifry al katauk 

wy nyi u, ky mof waf y ar lefokt

slestu kyan kyak af magt 

kaast kuaf al wa faulur kost

wötauf stekowy, ast fukyakt, 

al rafst byty afzy ztouk

alma bhoomika naïk 

steboin waraw ulkumt u rymyar 

afkel ru urry ra urruo tyn

kabtam konam namar stebarr 

wy u rymry al u makkfok

ira byon afwul wy u rymuar afkel, u faulur kost.

 

Lituos tanbaur buir ark fokt 

nyak al balaum temtouf

waffeloun mastbaum turfor 

ouk rasauf kyvkitaun

a ketfaut stur kovt, 

mytannaul kavlamo ma faust m’fa amak kav

lomofas ubuf klak ra wovtar u, wa faulur kost

ka wesykt lyul fyakt 

amaw ketfy astbaur ur amtauk ram krak

alt kyarbaur laulkyan 

u nafar aub fur kama faulur kost.

 

Styaf baur samkar 

k’tannur am a styaf bakt a toumty k’tav

aol tyar buar knyal 

af koton ar nyala ny wa faulur kost

besyukt ar yifry rako 

unkust kyfyara aol fyas baf krauk

syukt ar betaffaum 

yra karrakaust kyafwa ul kaufibi baun

syuktmakt m’nyar lenny 

ustry af bok yifyar aol wourky af k’fuul

naumur lon a ryambaukt wa faulur kost.

 

 

Lysmoder

 

Jeg er en Lysmoder, en vogter af lyset,

en kriger i tjeneste for det guddommelige.

Jeg bærer lyset i mit hjerte og i min sjæl,

og spreder det ud i verden med min flamme.

 

Jeg er en kanal for kærlighedens strøm,

en bro mellem himlen og jorden.

Jeg lader det guddommelige lys strømme gennem mig,

og sender det ud i verden med min sang.

 

Jeg er en beskytter af livets helligdom,

en stemme for dem, der ikke kan tale.

Jeg lader lyset skinne på det mørkeste sted,

og viser vejen for dem, der har tabt deres vej.

 

Jeg er en Lysmoder, en guddommelig kvinde,

en kriger for kærlighed og fred.

Jeg bærer lyset i mig og spreder det ud i verden,

med min tro, min kærlighed og min styrke.

 

Vi bærer lyset i vores sjæle

 

og spreder det ud i verden.

 

Vi ser muligheder, hvor andre ser mørke

 

og fylder det med lys og kærlighed.

 

 

Vi træder ud af skyggerne

 

og omfavner vores egen kraft.

 

Vi spreder varme og håb

 

og skaber et inderligt lys i alt vi rører.

 

 

Vi er Lysmødre, stærke og kloge

 

vi stråler glæde og liv.

 

Vi ser gennem kaos og mørke,

 

og skaber et sted, hvor sjælen kan trives.

 

Vi synger en sang af håb og kærlighed,

 

en melodi, der klinger i hjertet.

 

Vi spreder vores lys til hver eneste sjæl

 

og løfter dem op til den jordiske skæbne.

 

Vi er åbne døre, en sti mod lys,

 

en guide for dem, der søger.

 

Vi er Lysmødre, fyldt med kærlighed og magi,

 

en inspirationskilde for alle, der ønsker at gro.

 

 

:::

Luften bar alle dine vinger
til dit ansigt vendte sig i hyl
så mange ekstra gange
at bære himlens trappe hjem
i en vædders drikkehorn
at føde verden med sit tegn.

Afí

Afí tog tænderne ret så ydmygt

kaffen kunne vel nok erstatte

sådan at byde gummerne et stykke pumpernikkel

langsomt i enzymjubel levne resten

til spyt og kysk evighedstrance

Afí tryllede vinger på hverdagen

med sin blokfløjte hjembragte han toner

langt mere tusind indviede

lidt lige som at se en dugvåd rose i vinden

eller høre rosens melodi

imens maleri efter maleri passerer forbi

selvom han blev undfanget tredive år før krystalnatten

mente han, at de mange jøder, som nazisterne bragte bort som røg

stod her lige midt mellem enhver nyfødt dreng eller pige

med selvoplevet stigma

og i total kulturglæde foldede de deres arme ud til vinger

som de igen og igen tabte sæben til

ud af de millioner lig

rejste medmenneskeligheden sig atter på tå

mange rakte ansvaret frem

uden at skylden blev helt kanaliseret retfærdigt

vingerne såede nåde og Afí talte esperanto

bare for at kunne nå ethvert internationalt individ

drømmen sendte ham udførligt evighedsmaskinen

og i stadig flere versioner

drev maskinen ham ud af den bane

der hedder de ypperste når det banale

som guderne har viklet ind i tiden som klarsyn

ethvert fatamorgana står naglet med søm i organet

rolig interesse som patentkontoret tog nogle tusinde kroner for

de så ikke latterkraniet som hang på væggen

i en lejlighed i Sverige

hvor Afí nogle måneder i treogfirs boede

her kunne han sidde uanfægtet og filosofere over livet

og de kosmiske sammenhænge

der var en naturlig bestanddel

af hans trivsel og hele hans brillante nærværd.