Sunday, 1 October 2023

Jennifer


Du nyser så hele kroppen bliver en snabel

skibe blir søsyge i din pludselige udånding

jeg kører alt for hurtigt med dig ved min side

og bliver knaldet som røgen af Abel.


Jen Jen Jennifer

bare at høre din stemme som kun jeg hører den

Jen Jen Jennifer

kort efter juleaften en lang nytårsnat.


Du kørte mig ned i de dybeste skove

med fremmede svampe så jeg knapt kunne sove

du kørte i langsomme hårnålesving 

                      før børnene kom

vi betalte aldrig bøden, der var ingen dom.


Jen Jen Jennifer

du fotograferer mine lange ben 

                      stikke ud under dynen

Jen Jen Jennifer

focus det rykker sig 

             og en hånds finger siger 'kom'.


Du nyser som hagl i juni og fylder mit rum

du renvasker tavlen for safran og slør

sammen følger vi koreografisk en søvngang

et apargesbed fyldt af røde snart sorte bær.


Jen Jen Jennifer

du drømmer om solopgange 

             trods fristerens hvisken

Jen Jen Jennifer

morgendagen stod arrig 

             i stormen du prøved' at tæmme.


Du kørte mig dybt ned i konvoluttens jungle

du var min kaffe og jeg din doktorkop

vi lå mange dage udstillet bag slør

du var gudinde med tvillingemåner

lysende gavmildt i din silkekimono af perlemor.


Jen Jen Jennifer

synes du svævene har rystet os løs

Jen Jen Jennifer

søskendebundet til et andet liv.


Vi stirrede paralyseret på bilen 

                      mast på Århus havn

du kørte den gennem stormen

hvor sneen havde fjernet hvert spor af vej

vi vendte tilbage til stilheden 

hilst af gærdesmutter 

         og rødkælkens pikken på ruden.


Jen Jen Jennifer

lykken snørrede vores ben sammen 

             som to fugleunger

Jen Jen Jennifer

Jeg famlede med ærefrygt 

         i din orkestergrav.


Alle dine kort havde mønstre 

             jeg ikke forstod så meget af

du lagde dem som trapper af gravlagte sjæle

du stod ved fristerens udvandede hav

en gryde af navne og ord 

         som ikke længere betød spor.


Jen Jen Jennifer

havet presser vores liv gennem riste

Jen Jen Jennifer

kloden er et kaffefilter

Jen Jen Jennifer

en rest af dig vil jeg aldrig miste.


Din skorpionstemmes slørede sideeffekt

beroliger mit kogende temperament

har jeg ikke altid vist dig den fornødne respekt

tidligt om morgenen som en fødselsdagssang.


Jen Jen Jennifer

hvad vi havde sammen - din blotte stemme

Jen Jen Jennifer

vil jeg aldrig glemme.







 




 

No comments: