Forsikringerne om afståelse fra en øst-udvidelse af NATO

Dokument med transkription af James Bakers dialog med Mikhail Gorbatjov i Kreml 9. februar 1990: Læs det HER. 

 ...

Han gestalter Gogols Næse

 

Det kan ikke tages fra Sjostakovitj, at han var socialist og elskede sovjetstaten. Men hans angst for at blive hentet med kufferten allerede pakket og klar - kan heller ikke negligeres. Så hans heltegerning var at være tro mod sine fædrelandsfølelser og socialistiske indstilling på trods - SELVOM han havde alle muligheder for at blive afhopper og en Vestens Darling, som han så var alligevel på trods af det - FORDI hans musik simpelt hen bibringer den klassiske musik ikke bare et frisk pust - men en hel storm. At han havde systemkritik som også afspejlede sig i kompositionerne er også uomtvisteligt. Og der var i hans optik helt klart komponister som var sovjetstatens og især dens tyranniske leders direkte spytslikkende gutter. Noget han tog følelsesmæssigt afstand fra. Selvom også de - i mine ører -  i øvrigt er værd at lytte til. Een af dem var Sjostakovitjs direkte konkurrent. Sådan oplevede han det. Både musik kompositorisk og hvad angår personkarakter. Prokofiev! Men var der hold i Sjostakovitjs antagelser om komponistkollegaen? Var han virkelig Stalins darling. Kunne nogen overhovedet være det på den lange bane?

Stalin revisted

 Under Stalins regime var det praksis, at systemkritikere blev hentet og bragt til en sindssygeanstalt. Her blev de behandlet med medikamenter, så man var sikker på, at de BLEV sindssyge. De kunne også 'bare' slet og ret forsvinde enten ind i en fangelejr eller bare simpelt forsvinde som i væk, borte. Dette var kendt blandt alle udøvende kunstnere. Komponisten Sjostakovitj havde fx altid en pakket kuffert parat ~ i tilfælde af at Stalins lakajer en nat skulle komme og banke på. Men modsat mange af sine landsmænd benyttede han aldrig sin mulighed for at emigrere. Han følte sin skæbne forbundet med Rusland, ja, sågar Sovjetstaten.

Det er et levn fra den tid, der går igen i ordet "systemkritisk sygdom". Det er en sprække ind til Stalins paranoia samfund, der åbnes med det ord.