Det kan ikke tages fra Sjostakovitj, at han var socialist og elskede sovjetstaten. Men hans angst for at blive hentet med kufferten allerede pakket og klar - kan heller ikke negligeres. Så hans heltegerning var at være tro mod sine fædrelandsfølelser og socialistiske indstilling på trods - SELVOM han havde alle muligheder for at blive afhopper og en Vestens Darling, som han så var alligevel på trods af det - FORDI hans musik simpelt hen bibringer den klassiske musik ikke bare et frisk pust - men en hel storm. At han havde systemkritik som også afspejlede sig i kompositionerne er også uomtvisteligt. Og der var i hans optik helt klart komponister som var sovjetstatens og især dens tyranniske leders direkte spytslikkende gutter. Noget han tog følelsesmæssigt afstand fra. Selvom også de - i mine ører - i øvrigt er værd at lytte til. Een af dem var Sjostakovitjs direkte konkurrent. Sådan oplevede han det. Både musik kompositorisk og hvad angår personkarakter. Prokofiev! Men var der hold i Sjostakovitjs antagelser om komponistkollegaen? Var han virkelig Stalins darling. Kunne nogen overhovedet være det på den lange bane?
