Showing posts with label samfundskritisk. Show all posts
Showing posts with label samfundskritisk. Show all posts

Saturday, 8 January 2022

Sceneskift

Når indrømmelserne pibler frem og sprækkerne ind til coronanarrativet udvider sig i en grad, så man lige frem kan se de små sølvpapirshatte stå på bunden af kraterne og råbe HALLOOOO! Så må en sådan lille sølvpapirshat inde under sin foliante hovedbeklædning undrende pippe: Har vi et sceneskifte nu? Er næste spiller på vej ind fra kulissen. Kan næste spiller være - den stedse værende eksisterende økonomiske krise, som verden befinder sig i. Det ved vi, når det, som er det vigtigste instrument for eliten bag The Great Reset, bliver stående på scenen og nu skal udbygges med sammenkøring af økonomisk data og sundhedsoplysninger i den enkeltes samfundspas.

Friday, 6 November 2020

Für Ihre Sicherheit

 

Fakta er en by i Rusland, hvor du kan gå ind og handle iført kræftfremkaldende banditbind. Men bare rolig, det tager kun 5 minutter at handle i Fakta. Der står udelukkende regeringens vare på hylderne og dét er et kvalitetsstempel i sig selv. Vi elsker regeringsstemplet Fakta. For al Fakta, der kommer fra regeringen,  er simpelthen den Fakta, vi kan være trygge ved, for vores regering gør os trygge og passer på os. Regeringen gør alt for vores sikkerheds skyld. For en sikkerheds skyld glemmer vi lige Grundloven. For en sikkerheds skyld glemmer vi også lige, hvor ensomme mange ældre i forvejen er. For en sikkerheds skyld giver vi også lige Sundhedsministeren den fulde magt til at udpege, hvad,  han eller hun mener,  er en 'samfundskritisk sygdom'. For jeres sikkerheds skyld er det nemlig for fremtiden kun sygdomme, der regnes for samfundskritiske, al anden kritik skal nok, for jeres sikkerheds skyld, forstumme. Fakta er,  at der faktisk ikke er brug for fakta længere; for jeres sikkerheds skyld erstatter vi nemlig fakta med frygt. Men bare rolig, når bare du skriver under her, så har du intet at frygte, det er kun et lille prik og du behøver ikke at få fakta at vide desangående. Bare skriv under, valget er dit, det er helt valgfrit om du vil prikkes ud og dermed få adgang til alle din omsorgsfulde regerings goder. Vi værner om velfærdssamfundet og din sikkerhed. Bare skriv under, så sletter vi din gæld. Det er for din egen sikkerhed, vi vil ikke tvinge dig til noget, men for en sikkerheds skyld må du hellere gøre som vi siger. Så får du et pas og ret til at krydse kommunegrænsen og hvis du lader dine børn følge samme vej, så får de lov at komme i skole og i svømmehallen. Det er faktisk det rene Paradis. Vi skal nok holde øje med dig. Men valget er dit. Din regering er her og gør alt for din sikkerhed.

Saturday, 10 October 2020

Samfundskritik

 

Regeringens nysprog finder jeg afskyeligt. Et menneske kan være samfundskritisk. Helt modsat en sygdom. En sygdom er slet og ret en sygdom uanset hvilket regimes mennesker, den rammer. Der findes heller ikke sådan noget som en samfundskritisk ost, en samfundskritisk måne, et samfundskritisk molekyle, et samfundskritisk hav, en samfundskritisk forelskelse, en samfundskritisk solsort eller et samfundskritisk rugbrød. Der findes til gengæld en samfundskritisk tanke. Det er en sådan, jeg her gerne vil give udtryk for.