Frelsen finder ofte sit læ
skridt gået som ikke slog til
en lytten til køernes maver
skridt som ikke slog til
afhuggede hoveder for din fod
fire årstiders tavshed
de mange ord høstet med pincet
ømme krumme tæer som ikke slog til
farven hænger med dit milligrams argument
som en mikroskopisk myggesværm i det tomme rum
og fra hvert hoved lyder gådefuld rallen
som føler sig selv høstet ved solopgang
som stod træernes rødder
og gav dig sin frelse
i læ af sit lodrette net.
No comments:
Post a Comment