:::

Hovedet dykker og lommerne hamstrer hydrogen

og tøver og snøvler

hovedet dykker og tøver og snøvler

hovedet på én der er noget 

hamstrer hydrogen og dykker igen og 

hovedet er en fuser hovedet overfuser

små kinesiske skrifttegn

dypper sin hånd og griber mikrofonen

dypper sin hånd og griber mikrofonen

træernes blade bader dig allerede grønnere

træernes blade kalder dig i søvne

ind i hovedets nat

der slipper du luften

alle de flotte medaljer slipper du

de slingrer sig løs af sig selv

for du er en rullesten over myreskrift

og forstår ikke sangen under din tomatbåd

saften glider ud mellem dine fingre

hvor strømlinet tror du lige

digtet er

en hoppeborg af selvfedme

hvad lægger vandets hævngudinder

dig til last

andet end hamstret hydrogen

væske ophobede sætninger

i dit stramme kvælertag

klemt ud som topdollars 

fra en tube 

verdenscreme.