:::

 

Gopler står i mundingens hav

sæd glimter i hudens uendeligt mange porte

galger åbner et sidste åndedrag og bliver gnubbet rene

fra de manglende reb forsvinder

verdens usammenhængende skjul

floden går over sine bredder

og tunge mælkestriber

skinner sine vers

fra gletsjerens massive vetoret

banker nætter og omhyldede ophøjelser på

vandstære vælder frem fra alle sider

hovedet er toner af lys

indfanget i den endelige sprække

og høres i drøn åbne sig

for at slukke sin tørst

efter jordens 

indre lyd.