:::

 

Fingrene slipper sine bjæf

som en ferie mellem to åndedrag

bjæf råder æselørerne til at tie stille

parate til deres rolle som bortsilende mælk

en læsehest tømmer fangefolden 

og vasker væggene med sæbe

parat til at snappe et pulveriset og strømførende bjæf

og råde

november til at æde sine bjæf før året når sin ende

kan bjæf da virkelig vække de døve bølger

og bjæffe døvheden måger

kan fingrene danse

befriet for råd 

der gnaver af påfuglefjer

vil de slippe hvert bjæf

og lade dem blive sine egne æselører

i et åbent hus arrangement

gavlene ser

uantastelige hvert bjæf

som en lydskulptur

af gulerod, kul og sne

stå og se

ind

på de fyldte reoler.