Når sølets paryk stiger som helikopter
når tusinde tønder begynder at rulle
og swimmingpoolen vipper
og den bortviftede sne er pave
og rivaler lyser ordbøger op indefra
når sneglens følehorn knitrer
og der lyder en latter
fra kufferterne over knagerækkerne
og søskende fordeler
gammelt lungevæv på foderbrættet
og munden taler i sløjfer
når tusindfryd bliver evig
og det elvte døve hug nydes af frøer
skal dine talremser
og ydmyge åndedrag sparke
dåse ved tydelighedens vandfald
når lysets fane bevæger sig
ud af sit røntgenfoto
og de polerede overflader æder græs
bliver det synligt som andet end fiskenes gisp
hvordan du hænger i luften
kentaurrejst af fuglenes frisbeemekka.

No comments:
Post a Comment