:::

Fos stemmen som slyngede grusgange

gennem haven

fos gennem uopsprættede bøger

som spritnye Mariatårer

så jeg kan mindes dit væsen

fos hove over støvede islandske lavastier

al adskillelse er den bitre, opvågnende ende

de nygiftes løv

smukt som arabisk kaffe

fuld af forårspyramider

bygget med en ske

jo, noget dier gaffa af mågernes lys

fandt du en rynke at tyde

hvem ved hvornår 

der stiger tusinde i samlet flok 

og begynder

forberedelsen til næste revolution.