:::

 

Ned dykker øsende

hovedet holdt højt i glemsel

gennem sennepsmarker kommer hvert slag

der ligger nok og kysser nætterne

en smule lys

siver gennem slåenkrattet

øser vores kys over myggesværm

træernes rødder er fægtehoveder hvor jeg står

svampe åbner læbernes nat

overøser arme, ben og hoved

falder foroverbøjet gennem bølger

efterklang breder tusinde bjæffesutter

hør mig læbenætter

løvet høvler farver af øjet

månen hoster med åbne gæller 

de øvre bortfløjne køn

fortidens strømme har

vanddråber med sig

som hænger løse på stribe

fortiden står op i en kraftig søjle af varmt vand.