Saturday, 27 December 2025

:::

 




Tidlig

fordi

tidlig fordi før

grædende påfugl

grå lammepupper

blå grædende påfugl

og også røghvirvler får dine tårer frem

og det bliver skrevet ned

låse putter syle gennem pudevår

genren ofrer poserne af blod

så elsket tæver hele flokken den ene

genren er gråvejr     og plottet drager rundt med høtyv

dåser 

græder 

højlydt     og plottet drager rundt på slidte såler

ligger der 

helt 

gennemkneppet     kærlige æg løber ned ad væggen

de 

samme 

æg      


får det ud over kønnet det gemene fylder rummet ud 

      åh, åh, åh åh, åh

 

kys er nagler dyppet   øjne vil kødæde nåle

kys døve og tyste   rummet dør under lyden af såler

tynde reb zippolighteren tæller vægge

skåret over osmosegavle

og jeg sover  og vil så nødigt sove før jeg bliver vækket

og hænderne vil uvilkårlig gåsehud

tidlige gavebånd    

      draget sammen æg søger drænet sammen

alle 

æg 

er 

de 

samme  tidlig snue overmander dig 

             åh, åh, åh, åh, åh

vi udmåler 

høsten  

   grå sjosker tidlig gråd og tidlig gult æg fra væggelus

synet sælger 

tidlig forsøvn   

   og hvad med plottet møder det sit fæhovede

og tidlig at huske 

at sælge tidligt håb   

   tidlig at huske uskylden tidlig vågne

og ægsæbe gult fedt     og ægsæbe gult fedt

tidlig våd snøvlende gul

og tidlig vågen  kun tidligt tilfælde gule øjne vågne

og æg ånder skæg      og æg gemmer sig i skæg

kufferter styrker din sjæl     kufferter styrker din sjæl

og måger er vores kåber      og måger er vores kåber

ædedolk skriver jeg

med det yderste af flænsede negle

englepulver som hovedpude

du kaster selvfølgelige dolke

vil vel plukke dem i poser

hvert krapyl for sig

vokser trosfæller

du skyder pauserne fra dig

vil ædedolke gespenster

du går tidligt ud af din hånd

der inde råder de tidlige tal

pistoler mod gulve spørger tågen til råds

æg er vores vovehals

og æg ligger sammen i en barak, åh.

Pælene taler til os

de har korsfæstet en måge

kun nogle enkelte fjer røber det nu

vi ligger afmålte

udstrakte uden tårer

alle floder er tørret ud

påfugl

skriger i den fjerne skov

skriger os vågne

den lange nat.













 



No comments: