:::

 

Solen ligger og sover i Kongens Have

under lindekuber

en enlig måge lyner himlen sammen som en pude

nedhøvler i en ouverture 

       underbenklæders månepotpourri

sådan vugger kærlighed væskende 

        nogens sovende tilværelse 

ret ned i helvede af forputtede spørgsmålstegn

sådan suger hver fejlslagne intimitet kælent

små bedeflag af lyngens blomstring

med magnoliens ældgamle kuvøseminder

maser livremmen olie ud af den malede konkubine

gavle er brusernes pinefulde endestation

lyset dypper gulve gyldne fingerhove

fra løv rinder et hvirvelmalet kufferttræ

i brændenælder puster

gyldne snuder lyset gydefærdigt ud.