Showing posts with label Trine Bramsen. Show all posts
Showing posts with label Trine Bramsen. Show all posts

Thursday, 13 October 2022

Hvor er oppositionen!?

 


Det har været mig ubegribeligt, at oppositionen ikke går i flæsket på sagen om Lars Findsen. Et parti som Venstre burde have boret meget mere i den sag - ikke mindst da een af deres egne gamle partikammerater blev trukket med ned i smølet. Det bliver mig endnu mere ubegribeligt, når nu de nye oplysninger fra den anklagede i sagen selv lægges til. At hjemsendelsen af Findsen og en række andre personer VAR POLITISK MOTIVERET. OG at det er Barbara Bertelsen og Trine Bramsen, der ifølge Lars Findsen står bag. Hvis det har noget på sig, så er det intet mindre end en skandale.

Der er en grund til at Trine Bramsen gik af som forsvarsminister og at Nick Hækkerup gik af som justitsminister. Mon ikke en væsentlig del af den grund skal findes i sagen mod Findsen.



 

Saturday, 14 May 2022

Lars Findsen, Claus Hjort Frederiksen & anklagen om Landsforræderi:

Når nu der hænger en mulig rigsretssag over Mette Frederiksen – alt efter udfaldet af Granskningskomiteen, så er det jo smart at have noget at handle med. Ud over at der ud fra M.F.'s selvforståelse skulle falde en hævn over Lars Findsen for at have lækket oplysninger om, at FET anså det for mere risikabelt at lade I.S.-krigernes børn i stikken i udlandet end at få dem bragt til Danmark. Hvilket jo som bekendt tvang M.F. til at ændre kurs mht. netop disse børn. Og var det ikke blot nogle -  af whistleblowere allerede offentliggjorte oplysninger, som den anden Frederiksen, Hjort Frederiksen kolporterede; men nu var vredens sværd jo allerede svunget over L.F. så måtte man også tage Hjorten med i samme swung, da også han havde stillet sig kritisk i forhold til Regeringens dispositioner.


Altinget.dk



Som jeg læser det er der jo ingen specifikke oplysninger givet fra Claus Hjort Frederiksens side og de generelle oplysninger er alle allerede nogle, som whistleblowere HAR haft bragt til offentlighedens kendskab. Humlen ligger nærmere i at Claus Hjort Frederiksen har dristet sig til at komme med en kras kritik af Trine Bramsen. I den forbindelse er det også interessant, at Trine Bramsen indgik i den efterfølgende ministerrokade.


Berlingske



Selvom man kan mene, at Hjort Frederiksen altid vil fremstå som en mulig landsforræder, dersom hans immunitet ophæves og han efterfølgende ikke bliver frikendt i en retssag og at han, hvis han bliver kendt uskyldig bør have oprejsning. Så er der også den mulighed, at det med samme udfald til følge, som hvis han var skyldig, kan falde ud sådan at: Tiltalen frafaldes uden domfældelse og Hjort Frederiksen derved  til evig tid vil have Landsforræderi-stemplet hængende over sit hoved. Det er set før med en dansk forfatter. Angiveligt for at statuere et eksempel.


OG, vil jeg tilføje, kunne det være fordi *en kreds af myndighedspersoner* er utilfredse med, at det blev offentligt kendt, at amerikanerne har direkte adgang til at aflytte alle danskeres kommunikation. 


OG, skal det yderligere tilføjes, da er det yderst forståligt at Nick Hækkerup set i det lys - ikke har ønsket at fortsætte som Justitsminister.