Atlantis, Lemurien & Tartaria

 

Det der her bliver nævnt om Tartaria som 'landingssted' for de fra Atlantis udvandrede, er interessant og i mine øjne sandt, omend det tidligere har været udtrykt mere præcist. Edgar Cayce og Rudolf Steiner har begge videregivet informationer om Atlantis. Der af fremgår det, at de indviede fra Atlantis trak sig ind i Tibet, hvor de virkede i det skjulte.

 

Den, der førte atlantiderne ud af Atlantiskontinentet, kaldes rigtig nok i det gamle testamente for Noah. Men egentlig hed denne indviede person Manu. En skikkelse, der er kendt under det navn både i Hopi indianernes legender og fra de indiske vedaer. Atlantiderne drog ikke kun ét sted hen. De indviede drog et bestemt sted hen. Men der var jo oprindeligt syv rodracer, hvoraf de to racer gik til grunde og de fem øvrige vandrede ud og bosatte sig i vidt forskellige retninger.

 

Noahs Ark er et sindbillede, som peger tilbage på, at Atlantis gik under i kraft af vandmasser. Ligesom Lemurien gik til grunde i flammer. Men udvandringen fra Atlantis er foregået længe før denne katastrofe og jeg er overbevist om, at den har foregået som en vandring over land.

 

De syv rodracer er nævnt i forbindelse med Atlantis. At jeg ikke kan finde dem nævnt før, kan hænge sammen med, at det først er på Atlantis, at mennesket begynder at nærme sig en form, der kan efterlade sig fysiske spor. Forskellen på en lemurisk bevidsthed og en atlantide bevidsthed er så markant, at det er svært at forestille sig, hvordan den forvandling dog er kommet i stand. Men tilstede har de naturligvis været FØR Atlantis, men da ikke som en udstencileret bevidsthed; ligesom der har været en tid, hvor dyr og mennesker har været en fælles bevidsthed, og mennesket helt ind til det enkelte menneske i en vis periode under Lemurien har været to-delt og har bestået af strålende lyssøjle opad til og en dyriske grotesk monster under-krop; denne bevidsthed og denne struktur ændrer sig/ forvandler sig, når den tid kommer, hvor muligheden for at åndsplanet folder sig ud i fysikalitet. Når den tid kommer, falder dyrene ud af den fælles dyrisk-menneskelige enhed. Således, at de dyr, der har mindst beslægtelse med det at være menneske, falder ud først og de, der står mennesket nærmest først inkanerer lige akkurat før menneskeheden begynder sin entre ind i den fysiske verden. Så når man taler om, at vi stammer fra dyrene, så er det på en underfundig måde både sandt og usandt.  Dyrene er et fald fra menneskestammen, som den danske forfatter Albert Dam udtrykker det.

 

I gamle udgaver af første testamente, står i forbindelse med Abrahams gravlæggelse nævnt om rodracerne; så bevidstheden om dem er naturligt nok helt konkret flyttet med ud fra Atlantis. Men mange kræfter i vores tid arbejder for at udviske al tale om race, hvilket jo er fuldt forståeligt i lyset af en holocaust-bevidsthed.

 

Anunnaki vedrører Gilgamesh. Denne form for mytologi kan anvendes af de instanser, der ønsker at gøre skabelsesberetningen mekanistisk og ekstraterrestikal. Når bevidstheden ønskes vendt bort fra åndens sande kraft. Enhver sådan model vil tiltale de, der bedst kan forstå skabelse som fysisk og håndgribelig proces i materie.

 

Forandringer af menneskets stuktur og forandringer af jordklodevæsenets struktur kan naturligvis godt forekomme at have sket ved en konkret indgriben helt ind i materien. Således at fx Saturn og Jupiter med deres bevægelser er kommet ind i meget jordnære baner, der har bevirket, at det liv, som vi i dag har på kloden - overhovedet har kunnet finde de rette betingelser - netop grundet i en sådan hændelse. Men da er det sket som en nødløsning (nogle ville synes bedre om at kalde det tilfældighed, men den gang ej), for ellers sker forvandlinger fortløbende når mennesket og jordkloden befinder sig i en hviletilstand imellem inkarnationerne.