Jeg lytter til regnens styrtende kaskader
og bølgernes tilbageholdte rytme
i fyrrekoglernes lysende kirker
er den sene dans af dråber
et kor så indesluttet
jeg lytter til formernes drastiske forvandling
og det bagved liggende offer
jeg lytter til vibrationen
og mit eget hjertes slag
alt er et udbredt tæppe
af ringe fra hvert levende væsen
jeg lytter til den samklang
verden hamrer fast
til sansernes flygtige rids.
No comments:
Post a Comment