De tre gentagne sekstaller som synonyme med Dyrets Tal
rummer en stor misforståelse, idet tal og bogstavsord i hebræisk har et
overlap. Så der er tale om en kode tilsyneladende gengivet med tal, men på en
sindrig måde som i virkeligheden danner en række bogstavsord, som er et navn.
Sådan angiver tallet 344 noget andet i et syvtalssystem end i et titalssystem.
Der er forskel på at læse trehundredefireogfyrre og så at læse tre, fire, fire;
hvor tre angiver tre ud af det fuldendte syv, fire af det fuldendte syv og fire
af det fuldendte syv. Hvor tallene så angiver henholdsvis livsriger,
formtilstande og kulturtidsrum. Så hvor seks, seks, seks både angiver et
decideret navn, angiver det samtidig en tid, nemlig den tid, hvor der er
hengået seks livsriger, seks formtilstande og seks kulturtidsrum (i
jordklodevæsenets nuværende inkarnation). Når dette tidspunkt oprinder, vil den
maksimale mængde af mennesker, der vægrer sig mod at optage Kristus i hjertet,
uafvendeligt være sunket ned i afgrunden eller i det vi opfatter som Det Onde.
Når det vi angiver som tallet 666, kan opfattes både som et navn og som en
tidsangivelse, hænger det sammen med den oprindelige hebræiske skrivemåde, hvor
seksseksseks blev skrevet som Firehundrede, tohundrede, seks og tres. Disse
fire talangivelser har hver deres sproglige tegnangivelse: Taw, Resch, Waw og
Samech.
Hvor det som med skrifttegn på den tid læses i den modsatte
af den læseretning, vi har i vores skriftsprog. Da vokalerne i det hebræiske er
underforstået, må disse tilføjes, for at komme til den fulde forståelse og
navnet kan da i indoeuropæisk sprogdragt gengives som:
SORAT ~ soldæmonens navn, Lammets modstander.
Man kan spørge om kunstneren gør sig sine materialevalg for at mime drengen i Kejserens Nye Klær - eller - for at punktere myten om kunstneren som én, der tænker dybt over tingene - eller - fordi nød lærer nøgen kvinde at spinde - eller - fordi han er ligeglad, hvad folk lægger i hans materialevalg, og at han iøvrigt mener idéen er så god og originalforlægget så godt, at den eller det bærer så rigeligt i sig selv?
Men nu kan materialevalget jo også have økonomiske årsager, og da er det helt sikkert en prisværdig holdning at ville spare staten for den store udgift det sikkert ellers ville være at bringe Thorsens originale kristustissemand frem i lyset ;-) Men går Max Jensen og Thorsen overhovedet videre end at spejle en version af kristendommen, som et kedeligt udmagret gespenst, Jesus med pegepindspik; denne vægring ved at give manden kød på kroppen og kæppen - kan den ses som andet end en vrangvillig spejling af et fænomen ingen egentlig rigtigt tror på? Det man kunne kalde en tynd kop pik.
Derudover indskriver piberenserkunstneren jo det fortløbende men forgængelige værk i en kabbalistisk tradition for talmagi - idet han for hver værkversion øger antallet af piberensere med SEKS (først - sidste år - seks piberensere, i år tolv, og det er bebudet, at han til næste år vil vende tilbage med en fuldfed figur lavet ud af hele atten piberensere!); dette er ikke bare en plat kommentar til motivets centrale lem, men jo også når værkforøgelsens tre første stadier sættes sammen, viser sig at danne det der i Johannes-Åbenbaringen kaldes Dyrets Tal.
! Ja ! Max Jensen bevæger sig ind i en zone, hvor betydninger læses lodret som Jesu frugtgivende lænd! 
