Imens gøgen surfer
sit fupnummer lodret gennem kysen
trækker Gud nøkkerosers
museum gennem støj
så de rimede sårskorper hæver
til store døve kloder
i kredsløb om dit gisp.
Hæfteplasterets lov
får vaterpassets åndenød
til at ligne goplers føletråde.
Tyngden af hvert køn
cirkler som øjne
i sønner og ledvogterhuse.
Religioner nøjes med gråd
parate til at lytte med samtlige døve ører
Mesteren ånder dig uanset
og berører den visne folkestamme.
Dæmninger af Trojas æg
når kirketrappen med løvebrølets flammer
Hektors tyndskid
får neon til at lyse.
Så sænkes nat over kirsebærets kerne
korpulerende tarotkort siver sirligt
fra søvnens læk
bøgetræets katedraler
omfavner din nød.
Her ligger klumpen i halsen
som en røllikerillet solsten
og hvisker:
Har du glemt dine fodspor
på vej ud af tunnelen
røret står som rav
om dine stænglers ben.
No comments:
Post a Comment