Uden adskillelsen mellem jord og måne
ville der ikke være nogen periode eller cyklus
det månedlige ville være henvist
til en konstans
blodet ville hver dag og natten med
drive ned ad kvindernes lår
uden adskillelsen
ville alle safter og begær
blive trukket stadig dybere nedad
hver dag og hver nat
alle nætter og alle døgn
ville være besvangret
med ønsket om at
gøre eller blive frugtbar
voldtægter ville være normen
og mennesker ville
som frøer og tudser i en balje af zink
pule hinanden
til de segnede
af udmattelse eller sult
menneskeheden ville være optændt
af et uudslukkelig begær
uden adskillelsen
ville der ingen adskillelse være
mellem drift og erkendelse
der ville ingen erkendelse være
uden adskillelsen
mellem måne
og jord.
No comments:
Post a Comment