Hvorfor det skjulte begynder at bortgive kage i en så øssel grad, at vores hæshed bliver tyvedoblet fuga, lever som gamle fødder i tusmørket, som ville en stribe lys dvæle ved karmen om en rude. Lys spider lys i bladenes grønkorn. Gælden fanger en isnen af kage. Da hører fugl en tegnfylde af lys.
Et japansk jævndøgnslys er nattergales fane.
Rønnebær vælder guldforsølvet rigdom. Skytsenglene bliver ved at ånde deres dagsløn ud i vippende vægge. Tusinde veltilrettelagte struber trompeterer lysets vældige komme. Dette er nætternes opstigende tårervægge, der som kys svinger faner over den syvende himmel.
No comments:
Post a Comment