Jeg kan ikke standse tiden
som tiden kan standse mig
nu kommer den og nu
hele tiden er vi elskende
i et rum af tid.
Kroppen er den ældste af os
den slipper stederne
langsomt som en flygtningestrøm
ind i min drøm.
Sådan hviler jeg i trøsten
- det er længe siden
fire engle rystede opgivende
og lod mig vågne
til en march
ind i helvede.
Men selv her ved jeg
at de ville mig det godt
og stadig våger
som var jeg for længst
kravlet ned fra mit kors.
No comments:
Post a Comment