To violiner saver udverdenens gavetræ
løvfrøer svajer i hver tone
katte slår barduner an
friheden har ansigters krakelerede varselskugler
en suppe er det
og du er melbollerne vi søber.
Kys strækker kys med aurafejl
dyr vokser ud af dyr i kysvejviseren
løs solens swastika
fra brødristerens øreflipkys
Mekka er begyndt at rime
sin hikke med det synkende mundvand
hændernes violer tygger palindromer
vores fulde efterslæb
sætter sin nøgne krop op
imod enhver forhandling om sjælens udsalg.
Kup efter kup
tømmer rønnerne for ekko
bongohallen søger heling.
Mos dækker skovens bund
med et grønt hav af skum
din jerntro bærer ørnens styrtdyk
ned gennem iskælderdalens frodige løv
men intet fyrretræ giver dig
den sødme uskylden har fortjent.
No comments:
Post a Comment