At føle svanelyset tæve medbør
løst af fanesål fra sol
vandklar i en given bov
snild i gul alvor fæstnet.
Sådan som din nat er omme
da du tar din egen pose
og måles op i æsler
så elgehæder foldes ud.
I posevinger nu parat
åndehoveders strøm af nåleøjer
som nipper fra din afgrund
i et medpuf skabt til noget.
Professor du er møl som dykker
drukne kø hvor du elskes
for at hive efter vejret
følelsen ser væsener opstå af noget.
