Univers

 

Mælkebøtters skrå

knopper fulde af frø

vil åbne kloder.

 

Univers

 

Du går ind i et univers og er det et litterært univers, skal du sørge for at møblere det med et interiøre, der hører et litterært univers til. Udskifter du fx møblerne, må du stadig være opmærksom på de nye møblers indbyrdes forhold. Du kan stakke dem sammen i et dødninge bjerg midt i rummet i forsøget på at sprænge den litterære ramme. Du kan sætte ild til bjerget til tonerne af Grateful Dead. Det vil stadig være rytmen og klangen, der får det hele til at hænge sammen som en reference til en oprindelses poesi. Hvor langt dette kan strækkes, før teksten kollapser - er et spørgsmål, hver enkelt individualitet i virkeligheden hele tiden stiller sig selv, som et univers at gå ind i - eller ud af. 

 

Uden grænse ingen organisme: ”selv vandmænd har en grænse” selv vandmænd ja, og vandbærere også, men de er alligevel samtidig gode eksempler på, hvor fint man kan komme langt ud over sine egne grænser, og samtidig alligevel opretholde dem. Vandmænd er i høj grad omgivelsesforbundne ~ det allermeste af det, de består af, er nøjagtigt det samme som alt det, der befinder sig uden for dem. Vandbæreres ypperste egenskab er altruisme ~ og samtidig er deres udfordring: diskretion.

Man må kende sine grænser for at kunne overskride dem; overskrider man dem omvendt for at komme til at kende dem, så udgør grænserne allerede ikke længere, det de kunne have været for én, og så vil sætningen Genopbyggelsen er større end selve skabelsen blive levende på den mandelblomstbitre måde.

Kønskranse vokser ikke ud af sig selv.