Uden grænse ingen organisme: ”selv vandmænd har en grænse” selv vandmænd ja, og vandbærere også, men de er alligevel samtidig gode eksempler på, hvor fint man kan komme langt ud over sine egne grænser, og samtidig alligevel opretholde dem. Vandmænd er i høj grad omgivelsesforbundne ~ det allermeste af det, de består af, er nøjagtigt det samme som alt det, der befinder sig uden for dem. Vandbæreres ypperste egenskab er altruisme ~ og samtidig er deres udfordring: diskretion.

Man må kende sine grænser for at kunne overskride dem; overskrider man dem omvendt for at komme til at kende dem, så udgør grænserne allerede ikke længere, det de kunne have været for én, og så vil sætningen Genopbyggelsen er større end selve skabelsen blive levende på den mandelblomstbitre måde.

Kønskranse vokser ikke ud af sig selv.