Tuesday, 15 December 2015





Når dit suk er græs der græder geografi og grundvandsstigning
tag mig til den halve lyd
totemspæl læg gætteleg i vores gæller
giv mig biodiversitet gådeløs som miders sørgeflor.

Aorta pulser krøllede orkestre ind i åbne jordbærranker
her er apparaternes blinkende pære 
fulde af vril-ledige sanser
i det tomme rum sner det med ører
og rigtigt svirpende pinde fletter gællerne med sang.

Spontane tranebærøjne henter dit alvorsstand-by
det enogtyvende århundredes suk
spiller brønden som en sjov veltalende tynd hættetrøje
fjernsynet bræger sin breivikklage
trompeter slikker alger af krabbeblå lig.

Strandvaskere kængurulagte med læber mod ører
et tykt træ vælger trommens drøn
blandt flækkede ruder
står din engel med flammer ud af lygtens kegle
og hvisker 

til det fejlopererede organ:










No comments: