:::::

 

Jeg fører væsener under sølvudhamret fane

parate masser låner tågens famøse gang

igennem fortidsbreve

hæver oldtidshimle

øreknoglen.

Før du triller tæt på kalkens åndeskud

findes rævehøsten

jordens sprække slikker dine nipler

tårnværelser glider ret forbi.

Du forsvinder over boblesumpen

i nævnetingets fartøj

du ser floder og nye kloders øjne -

gløder brændt ind i is.