Stemmen nævner, hvad du har givet os
af bestemte træers grene
og løvet forsøger roligt
at vække os.
Det er næppe enhver beskåret
at spejle sig i noget
udenfor den valgte årstid.
Jeg åbner mine hænders stemme
og deler ud af alverdens intethed
gyde skal du elskede
i kys famlende efter Gud
og hjælpen er høsten af djævle -
imens følelsen forflytter sig
leder og leder jeg efter min stemme -
farvekoder på små partikler
har bemægtiget sig den glødende
tyngde af skygge.
Utømmelige vægge kysser mine slåfejl
trosfæller korsfæstet
vandrer ad hulvejen
som evig aske strøet fra en krukke.
Intethedens sårgrundlag
gnider sig høfligt
op ad mit farvel
og følelsen
fremkalder tomhed
selvom farver og farver
og glædessølv emblematisk
vælder det tømte frem
og den kyssede tomhed
har vi nu her på ny
bragt til den tredie hånds
fingerspidser.
Krukkerne er begyndt
at bevæge sig
i rasende fart
mod lyset.
No comments:
Post a Comment