Klarsyn og stjerner

Klarsynsevnen forsvandt for de fleste ved Kali Yuga tidens afslutning (omend nogle er af den overbevisning, at den mørke tidsalder først slutter om nogle få år). Hos nogle enkelte folkeslag og for enkelte individer blev den dog bevaret. Og her gælder, som det allerede er udsagt, at de sidste skal blive de første. Det paradoksale, at de, der mister evnen som de sidste - også bliver de første til at generhverve den. Så på en måde er 'engang' lige som i eventyrene - både engang for længe siden - OG - lige nu. Og det er det min overbevisning, at det er; vi står lige på tærskelen; men hvor det før var fixstjernehimmelen, der talte til os, er det nu vores tur til at synge for stjernerne, og når det sker, vil billederne igen være tonet frem - men nu på en forvandlet vis - eller vi vil se dem som forvandlede, i og med vores egen rolle og stjernevæsen vil være blevet hver af os mere bevidst.

zoodiak:

Engang kunne (vi) mennesker se dyrekredsen som lyslevende; det har været som at se hvert enkelt billlede som en plastisk pulserende 'gople'. I takt med, at det tredje øje lukkede sig til og den indre jegbevidsthed blev stærkere og bugklarsynet forsvandt, blev tilsyneladende kun 'skellethimlen' tilbage. Men billederne er der endnu - stadig lige så levende, spørg hjortene, de ved det, find stederne, de findes.

Guldgubber

Arkæologer fremsætter nu gisninger om de mange små guldfigurer, der er blevet fundet på Bornholm. Arkæologer er mennesker, der har studeret og kender meget til fortiden og tænker meget over, hvilke tankesæt forskellige tiders mennesker har benyttet sig af og hvilken form for logik eller mangel på samme fortidens mennesker har haft.

Den figur, der d. 18. oktober blev fremhævet i DR TV-Avisen, en figur, der synes at omfavne en usynlig bold med en tilsyneladende graciøs gebærde, næsten som figuren er fanget i noget, der blot er et øjeblik af en bevægelse, synes imidlertid fuldstændig identisk med den symbolfigur, der fra oldpersisk tid er blevet anvendt - for stjernebilledet KREBSEN, sådan som oldtidens mennesker, når de har vendt deres blik mod dyrekredsen på krebsens stjernebillede, har oplevet krebsevæsenet tage sig ud på nattehimlen.