Showing posts with label borgerrettigheder. Show all posts
Showing posts with label borgerrettigheder. Show all posts

Tuesday, 27 April 2021

Elementært om socialisme, socialliberalisme, liberalisme og anarkisme:

 

”Spekulation i profit er ikke problemet.

Magt over andre og tvang er problemet.

Socialisme er problemet.”


Magt over andre og tvang foregår i alle højeste grad også i højre orienterede regimer.

 

”i så fald er der ikke tale om et højreorienteret styre.

Men stadig et tvangskollektivistisk regime. Og derned venstresocialistisk.”

 

Den styrende elite er totalt lige glade med om et styre er det ene eller det andet, så længe det kan styres igennem indgydelse af frygt i befolkningen.

”nu er alle styrer bare baseret på tvangskollektivisme, hvorfor ethvert styre altid vil være socialistisk.

Det modsatte af tvangskollektivisme er individualisme, hvor man hylder friheden og det enkelte individ.

Et styre kan derfor ikke eksistere i et liberalt samfund.”

"nu er alle styrer bare baseret på tvangskollektivisme, hvorfor ethvert styre altid vil være socialistisk.

Det modsatte af tvangskollektivisme er individualisme, hvor man hylder friheden og det enkelte individ."

Ja, i den ganske vist sort/hvide generalisering, der i er vi enige. Det er en kendsgerning.

"Et styre kan derfor ikke eksistere i et liberalt samfund".

Er imidlertid ikke den logiske følgeslutning af det foranstående, som det ellers lader til syne. Uden nogen som helst styreform taler vi ikke liberalisme men anarkisme. Hvis vi vil hylde frihed og det enkelte individ, så er vi også nød til at sørge for, at det enkelte individs frihedsrettigheder respekteres. Der til behøves der, som menneskehedens nuværende stade er beskaffent, både forfatningsdomstole, domstole og politi. Ligesom vi behøver en overordnet international domstol for samme anliggender. Disse instanser fungerer næppe uden under både regulering og styring.

Friday, 9 October 2015

æbenrest:

"Eugenikken som ideologi opnåede stor popularitet på verdensplan i første halvdel af det tyvende århundrede, og det kom til at ligge til grund for lovgivning, der fratog mennesker med uønskede arvetræk deres borgerrettigheder eksempelvis ved at forbyde ægteskab og seksuelt samkvem imellem mennesker fra forskellige racer, eller ved at tvangssterilisere mennesker med uønskede arvetræk så som psykiske sygdomme og mental udviklingshæmning, og i nogle tilfælde som i Tyskland i 1930erne og 1940erne ved at udrydde de mennesker der ansås som bærere af uønsket arvemateriale. Eugenik praktiseredes i Danmark fra 1929 til 1967, hvor tvangssterilisering blev forbudt ved lov." (fra wikipedia)

Så kort tid, at mellemrummet puster os i nakken:

Forskellen er så, at hvor datidens eugenik til dels havde sit udspring i videnskabelig forskning, som alt for mange den gang anså for evident, så er disse tanker for længst modbevist gennem statistisk materiale, der viser, at nedarvning IKKE foregår, sådan som påstået af tilhængere af race-hygiejne. Når vi ser statistisk på det, så søger arvestrømmen altid mod en balancering af de tilgængelige muligheder, det som kaldes 'regression mod midten'. Et folk kan således ikke degenerere på grund af "uønsket arvegods", fordi der altid i det store og hele vil være en regression mod midten, der netop er det modsatte af degenerering.

Og indavl siges jo så godt nok at være degenererende, hvad vi som befolkning nok bedst kender fra kongefamilien (hvorfor rigets dronning da også må antages at have rådet sine to sønner til at få tilført gener til slægten fra en hel anden kant af verden). Men faktisk findes der nok også egne i landet, hvor incesttilfælde udgør en større procent end andre steder i landet, og ja - tag de steder hen - og du får mange bøvede mennesker at se. Regression mod midten handler populært sagt om, at fx. intelligente forældre ganske vist oftest får kloge børn, men børnene vil for det meste aldrig være lige så intelligente som forældrene, imens mindre intelligente forældrepar ganske vist får børn, der måske ikke er de klogeste, men dog oftest altid er noget klogere end deres forældre - og lige sådan gælder det efter samme princip, hvad angår anatomiske proportioner.

Som eksempel kan lige med tanke på dagen nævnes John Lennon - begge hans sønner er ganske vist musikalske og har også opnået en vis popularitet, men faderens store fodspor kommer de nok aldrig til helt at udfylde. Imens han jo må siges at have udviklet sig ud af sine ret beskedne kår på en helt anden måde, end man ville have forventet. På den måde sprænger han jo som et unikum i virkeligheden rammerne eller ihvertfald overliggeren for den gennemsnitlige regression mod midten.

Men Danmark har i 38 år praktiseret en poleret og skjult form for nazisme!

Vor tids nakkefoldscanning og deslige overlader i det mindste valget til den enkelte, om end samfundets undertoner stadig taler for, at det handler om samfundets hygiejniske ve og vel samt den særlige asocialliberalistiske og usolidariske vinkling på samfundsøkonomi.