:::

Når efterretningsvæsenerne støvsuger vore skriblerier på internettet, så kommer tavshed jo til at betyde noget. For konstateres det om fx danskeres ytringer på nettet, at en given intervention ikke synes at have den store bevågenhed i den bredere befolkning, så må konklusionen jo være, at hvad så vidt angår danske interesser, så synes de ikke synderlig til stede i den givne intervention.

Det forunderlige er så, at Gyldendals leksigale forklaring på, hvad nonsensdigtning er, netop peger på menings-ytringer af anden observans end de gængse; i så fald betyder ordet nonsens ikke det, det betyder:

* Jeg har bestilt en pikbil, så skal jeg have alt mit pikpak ud i den hi hi jeg skal af i næste by, og så skal jeg have det hele - alt det hele - jeg har ikke selv lagt det op - ku De måske hjælpe mig? Hva sir De? Min billet!? Men De har jo allerede kontrolleret planter og fisk - hvad vil De dog med min billet!? Krummerik siger De - nej! Det er bare jernkorset, der tynger - ja, ja - De må gerne hjælpe - sidder kraven rigtigt, ja ja ret den bare - ja - se så nu kan man se glødelampen igen. Nej, nej - den er betalt. Der er sørget for det. Jeg får valne fingre og sårskorper af at røre ved den slags. Jeg døjer mere, end De kan forestille Dem. Jeg lægger en mønt under tungen, som andre suger nikotin. Jeg dør uden dyne. En ny dyne må jeg altid ha. Kan de skaffe mig én? Vil De arbejde på sagen? Jeg skal snart af. De bør da ikke sidde der, og synes, det er sjovt. Nu retter jeg mig op, og puklen når ikke engang den modstående kuffert. Hva sir De. Vil De hjælpe! Jamen glimrende glimrende, unge mand, glimrende! Fuglene synger jo allerede på ny. Skub, skub kufferten ud på maven. Jeg har ingen svederem. Det er sved det hele. Mine øjne løber i vand. Nej, nej - De behøver ikke at række mig. De må gerne bære den helt ud. Lad mig få Deres telefonnummer. De er da meget mere venlig, end De ser ud. *