:

Om man vil opretholde sin eksistens som selvstændig organisme eller nation, så bliver man nød til at kende sin ydre grænse, og hvordan kommunikationen mellem det, der er indenfor denne grænse og det der ligger udenfor eller hinsides den, kan foregå på en måde, så både selvstændigheden over for
 og lydhørheden for det andet, de andre bevares. På den lange bane bliver hele kloden uundgåeligt én stor nation, for Lennons drøm er en virkelig drøm med rod i fremtiden. Men indtil da kan det stadig være en idé at opretholde forskellige og ulige nationers forskellige selvbevidstheder, således at der stadig er udgangspunkter for forhandlinger, samarbejde og forbrødring henimod mål, der netop fremkommer gennem dialog, som et på mange måder højeste menneskelige gode. Der skal med andre ord etableres en verdensorden på basis af alle nationers stræben henimod dette; ikke før de rette organer er helt udviklede kan idéen om nationalstaten endelig forlades. En sådan etablering må ske i rette tempo for at kunne være en demokratisk proces. Derfor skal afviklingen af nationalstaterne ske med en øget bevidsthed om netop nationalstaternes rolle, det vil sige, hver enkelt folk skal gøre sig bevidst, hvad er det vi kan bidrage med til verdenssamfundet. En sådan bevidsthed kan naturligvis kun eksistere, så længe man som folkeslag ikke lukker sig for verden ved at lukke verden ude, men ved at hævde sin suverænitet, for netop at kunne bruge den til at udføre det, som i det enkelte folkeslag ligger som mulighed for at kunne gøre verden et bedre sted at være.