Thursday, 10 September 2015

'




Jeg kan tælle fuglene imens skyerne
driver den anden vej men snart
er der kun den anden vej
og fuglene er fløjet.

Det er jo meget smart at solens
stråler har så lange toner
når nu din stemme
er svellerne under en endeløs række
af ord.

Jeg kan ikke standse tiden
som tiden kan standse mig
nu kommer den og nu
hele tiden er vi elskende
i et rum af tid.

Kroppen er den ældste af os
den slipper stederne
langsomt som en flygtningestrøm
ind i min drøm.

Sådan hviler jeg i trøsten
- det er længe siden
fire engle rystede opgivende
og lod mig vågne

til en march
ind i helvede
men selv her ved jeg
at de ville mig det godt

og stadig våger
som var jeg forlængst

kravlet ned fra mit kors.


No comments: