'

Tyttebærblade er langt stivere og planten er mere krybende, og blomsterne er mere hvide. I tyttebærskoven ville bunddækket være mere mørke grønt end i blåbærskoven, men ikke sjældent vokser planterne lige godt side om side. Både tyttebærblade og blåbærblade kan anvendes til te. Tyttebærbladene kunne godt kaldes nordens te-blade, og tyttebærplanten for nordens te-busk. Planten indeholder mere garvesyre end blåbærplanten, der har en mildere smag og effekt; begge virker godt på fordøjelsesapparatet. Tyttebær blade og bær specielt god for urinvejene.

Blåbærplanten er vel højest at regne for lav buskvækst.

I samme boldgade findes også sortebær og mosebølle, som bærer bær omkring samme tid som blåbærplanterne. Hvor der vokser mosebølle, vokser der også ofte porse, og ummm siger jeg bare - to lækkerbidskerne i samme rait.

Sortebær findes på en lavt voksende lyngagtig plante - især på heden. Aroniabær vokser på Aronia træet. Forvirringen kan skyldes at nogle planteskoler, da aroniatræet blev introduceret i planteskole-regi, benævnte træerne 'Sortrøn'. Men træet har intet med rønne-familien at gøre. Aroniabær kaldes også af nogle for surbær.

Et andet bærtræ med mindre bær end aroniabær er bærmispel, som har en mandellignende smag ... hvis du koger aroniabær og bærmispel til grød, så kom med fordel mildere frugter i, da det ellers bliver en meget koncentreret smag som fylder mundhulen så ekstremt, at en mundfuld rækker dagen ud.

Jeg har aldrig fået allergiske reaktioner fra hverken bjørneklo eller pastinak.

For omkring to uger siden plukkede jeg med de bare hænder to buketter kvan i høj solskin, og havde ingen som helst mén derved, siger det bare.Vel ingen i min familie får allergiske reaktioner ved omgang med kvan, og planten har gennem århundrede været dyrket i kvangårde og anvendt i husholdningen i Norden - - - faktisk er det første gang, jeg hører, at den skal kunne give allergiske reaktioner. Men vi er jo helt forskellige indrettede. Der findes også natsværmerlaver, fx Brun Bjørnespinder, som for mit vedkommende giver ret irriterende udslet. ... og det samme gælder jo for mange menneskers vedkommende omkring insekt stik og insektbid. Men det fører jo ikke pr automatik til, at vi så beslutter os for at alle stikkende insekter skal udryddes. Sådan som nogle taler om at Bjørnekloen skal bekæmpes med alle midler. Bjørneklo, stikkende insekter, edderkopper, kvan, hybenrose, hugorme, bjørnespinder er alle natur-elementer, som alle kan finde anvendelse til helbredelses-formål.

Tjo, hvornår er en art invasiv. I min barndom var der områder med bjørneklo, jeg husker især ét, hvor vi legede ofte under planterne; i flere årtier så vi ingen eksplosiv spredning af disse planter udover det områder, de allerede huserede i.

Rynket rose ... fandtes allerede da Michael og Anna Anker malede deres smukke skagenbilleder ...jeg synes ærlig talt den klæder landskabet, den holder på sandet, giver næring til fugle og mennesker og pindsvin, humlebier, bifluer og bier. 

Hvis de tidligere nævnte planter kun må vokse i kontrollerede sammenhænge, vil det temmelig sikkert betyde, at kun medicinalfirmaer vil kunne indhente tilladelser til det. Og lægmand må enten gøre noget ulovligt eller afskære sig fra denne tilgang.

Iberisk skovsnegl er dog lige som vandremuslingen en fauna-art som først er kommet til i nyere tid, og begge har en drastisk virkning, hvor de kommer frem.

Argh, ved nærmere eftertanke, HAR jeg vist ved enkelte lejligheder fået lettere irriteret hud efter at have ryddet et pastinak-stykke, men det fortog sig snart igen, men det havde jeg jo allerede glemt.

Men det er jo de blomstrende pastinakplanter som jeg sidste år fik hudreaktioner på; imens de overvintrende  - endnu ikke blomstrende - planter, som jeg håndterer her i foråret absolut ingen hudreaktioner giver.


Pastinak gror i vild natur ofte langs veje. I England findes de på lange strækninger langs landevejene. De forekommer også her lige sådan i mindre målestok. 
 

Gifttyde vokser i sumpede områder, roden er mere knoldformet, plump og med sådan nogle regelmæssige formationer på, der bringer tanken hen på lotusrod eller lignende, den har altså ikke samme spidst-pælformede rod som pastinakken, og dens blade er mørkere grønne med ligesom ansats til en lille hvid prik i bladspidserne.

Men når du er nybegynder, så hold dig fra at indtage vilde skærmplanter.

Duften af kørvel løv, løvstikke (både rod og blade), kommen frø, dild (både blade og frø), spansk kørvel (sødskærm) (både blade og frø) er dog endda meget karakteristiske og synes jeg - ikke til at forveksle med nogen andre planter..Pastinak får iøvrigt gule blomsterstande, på en høj opretstående forholdsvis tyk stængel: og er det lige gået op for mig - det må være den blomstrende plante, som kan give allergiske reaktioner. Jeg har set dyr, der spiser bladene - også fra den blomstrende plante. Selv har jeg aldrig spist andet end den dyrkede rod.

Men farlighed er jo et relativt begreb. Sammenstød med en bil i fart er også farlig, men der er nok flere der dør af sammenstødet med biler end med bjørneklo. Måske var det en idé at få alle biler udryddet.

Ja, og hvis der så ikke blev avlet 20-30 millioner slagtesvin hvert år, så ville vi være ved at være der, hvor luften blev noget renere, måske kunne man så endda blive fri for at bruge al den algefjerner: