:

Dannebrog bliver afbrændt på film. Dannebrog blev afbrændt på film. Og i går var det d. 2. oktober 2016. Det er længe siden, de hellige køer blev slagtet. Dannebrog blev engang afbrændt på film. Dannebrog blev én gang afbrændt på én film. På én eneste film ser vi Dannebrog blive afbrændt igen og igen. Krisen består i, at et flag bliver afbrændt og at vi ser det blive afbrændt igen og igen på en film, som hvem har lavet, som hvem har filmet. Dannebrog afbrændt er guld værd. Ét flag er nok til at fylde urnen med en hel nations askegrå retning. Dannebrog er guld værd. Dannebrog er længe savnet. Most Wanted Dead Or Alive. Dannebrog faldt ned fra himlen i en dansk by. Dannebrog har ingen stjerner men et helt hvidt kors. Dannebrog faldt helt selv ned fra himmelen. Dannebrog faldt ned fra himlen over Talin. Dannebrog er Gud, Konge og Fædreland. Dannebrog er hvid biskop på rød konge. Det næste træk er et frisk pust gennem interneringslejren. Dannebrog er aske på dit nyfødte bryst. Dannebrog er lige ved at besvime og berører kisten før dine tre skovlfulde jord. Dannebrog lægger sig til hvile og lægger DIG til hvile; du gjorde det godt, så vidt vi ved. Dannebrog skal nok holde dig varm, du arme landssoldat. Dannebrog er ingen rød løber eller ildsprudlende drage eller så og så mange jomfruer i det grønne. Dannebrog er en borg på en meget lille ø i et kulsort hav. Dannebrog er bestemt til fest. I tusindtal svimler de ud af en lurblæsers mund. Dannebrog er Absalon og kongerækken helt ned til Odin fra Asabadjan og Thor fra Tyrkiet. Dannebrog svævede længe over vandende før det endelig faldt herned. Dannebrog er en myte, du ikke kan brænde. Kun på film.

Om afí - og vor tids veganermentalitet.

  Da min og 13 andres afí var 21 år blev han vegetar efter at have læst Martinus’ tanker i et tidsskrift, der hed O.M.. Det har på den tid været ret usædvanligt at blive vegetar – ikke mindst i det Nordvestlige hjørne af Island. Og Martinus’ råd til ham, da de endelig mødtes i Danmark, var da faktisk også, at han ikke nødvendigvis behøvede at tage dén beslutning; der kunne også være en overgang, hvor han lejlighedsvis kunne spise en smule kød – og da helst lyst kød så langt fra pattedyrsriget som muligt. Det ville også gøre det lettere at bevæge sig i sociale sammenhænge, så han og resten af hans familie stadig kunne tage del.  Dette vidste jeg ikke noget om, da jeg 18 år gammel besluttede mig for at blive vegetar (lacto-vegetar - idet jeg nemlig spiste smør). Men det har sikkert været med til at nuancere min egen tilgang til det at være vegetar, at jeg nogle år senere oplevede, hvordan min afí i sociale sammenhænge, når der fx blev serveret rejer, godt kunne tage et stykke franskbrød – komme salat og dild og til slut en enkelt reje på toppen af det hele. Når han så blev spurgt, om ikke han ville have nogle flere, for der var nok af dem, var svaret med et smil: Én er nok. Som pensionist spiste han helst kogt ris med en lille smule fint skårne gulerødder og ærter. Og der til drak han i spandevis af kaffe. Sådan gjorde man som typograf. Fik han ikke sine 10 kopper kaffe om aftenen, så kunne han ikke falde i søvn, sagde han. Om det har været den enkle kost, så langt fra det overdådige, man kan tænke sig, kaffen eller det islandsk-færøske blod, der gjorde det, ved jeg ikke, men gammel blev han i hvert fald: 102½ år!

Da, jeg var 35 år, skete det, at jeg stod midt i Dantes Inferno, og gennem Statsamtet blev anklaget for at være fanatisk vegetar. Syv år senere – lige forinden jeg igen fik børn, valgte jeg at blive det man vel i dag vil kalde flexitar, altså stadig overvejende grøntsagsspiser – men fleksibel – ikke mindst i forhold til sociale sammenhænge. Da jeg i sin tid som atten-årig blev vegetar, var der ingen i min omgangskreds, der var vegetar (ud over fandt jeg jo senere ud af altså lige min afí), men jeg var heldig, at have en forstående mor, der jo også var vokset op med, at det at være vegetar også er en mulighed; men faktisk oplevede jeg, som tiden skred frem, at omverdenen åbnede sig mere og mere op for, at vegetarisme faktisk er et sundt og i klimaperspektiv godt valg. Så på en måde oplever jeg nu igen - på en omvendt måde ganske vist - at tage valg, der går mod strømmen. Den ydmyge og i visse sammenhænge fleksible tilgang til levevaner, som jeg så at sige har arvet, oplever jeg ikke at de nye generationer af veganere har. Det har overrasket mig meget, hvor krigeriske og militante vore dages veganer kan være. Det skal siges, at jeg har kendt til tre generationer af veganer, og selvom også de havde og stadig har dyrenes velfærd og lige værd meget højt prioriteret, så har jeg aldrig oplevet, at de ikke har behandlet andre mennesker respektfuldt og aldrig har jeg oplevet, at de har haft brug for store armbevægelser for at gøre deres levevaner manifeste; det at leve vegansk og tage sig godt af alle dyr på sin vej, var og er en selvfølge, som de blot vil leve i balance og harmoni med. At bruge kræfter på krig ligger dem meget fjernt, om end deres broderlige forhold til dyreriget ikke lader mig i tvivl om, at de bestemt og naturligvis føler indignation over, hvordan dyr nogle gange og alt for ofte bliver behandlet – ikke mindst i det industrialiserede landbrug. Men med de nye generationer af veganer må jeg undre mig, hvor kommer al den aggression fra? Hvem er det, de skal overbevise. Mest af alt virker det i flere tilfælde, som om de skubber folk fra sig, og faktisk skader mere end gavner sagen. Men det vil tiden vise. Menneskeheden vil under alle omstændigheder over tid gå mere og mere væk fra at spise af deres skæbneforbundne fæller. Det er jeg overbevist om, men vi har alle hver især vores vej, og enhver har ret til at være på vej, og jo mindre den vej er på bekostning af andres lidelse – jo bedre.  

:

Jeg har selv haft denne her problematik, hvor jeg er blevet angrebet, for det man antager, er en slags ”antroposofisk racelære”, og det har været umuligt at argumentere, da angrebet allerede er cementeret i den opfattelse, at den antroposofiske verdensanskuelse er racistisk i den nazistiske forstand. Der kan ikke argumenteres imod disse forudfattede meninger, da tale om at racer er væsensforskellige er umuliggjort af netop nazisternes fragmenterede og selektive ran på antroposoffernes meget videre perspektiv. Det er også beskæmmende i vore dage, at se spørgsmålet dukke op på denne en-øjede facon i fx Martin Henriksens mund... Mit bedste bud til den, der måtte gå med disse fordomme, er, at han bør læse samtlige af Goebbels dagbøger, og man vil da få et indblik i, hvordan noget, der ikke var ment som en mindregørelse eller udstødelse af en eneste specifik race, hvordan den gennemgribende beretning om ærkeenglenes virke - at begge disse forhold bliver selekteret, fragmenteret og forvredet ind til det absurde, således at man sluttelig kan stå med en mægtig kunsthal-udstilling, hvor der udelukkende optræder to mange kvaderatmeterstore portrætter af Adolf Hitler - det ene, hvor han netop er portrætteret som ærkeenglen Michael. Mere konkret billede på den kolossalt eksorbiante forsimpling til det absurde kan næsten ikke tænkes. Læser man Goebbels dagbøger,  vil man forstå, at antroposofferne IKKE delte nazisternes verdensopfattelse, men at det forholdt sig omvendt - nazisterne så antroposoffernes verdensanskuelse som et skatkammer, hvor de kunne gå ind og røve lige de dele, der passede ind i deres psykopati. Sådan opererer det onde - gennem forskydninger og fragmentering af helheden - sådan opererer det til hver en tid - hver eneste dag sker disse umærkelige forskydninger, der skal få os til at miste forbindelsen til helheden. Antroposofien udgør en sådan helhed, som kun kan opfattes helt stående inde i sin helhed. Ethvert fragment taget ud kan bruges til det modsatte af, hvad hensigten var fra antroposofiens grundlæggers bagvedliggende åndelige impuls. Derfor nytter det heller ikke noget at diskutere på det fragmenterede grundlags præmisser. Den der kommer med anklager på et fragmenteret grundlag, kan jeg kun opfordre til at sætte sig dybere ind i den historiske sammenhæng. Det fremgår af Goebbels dagbøger at antroposofferne og nazisterne endte som modstandere, og det for antroposofferne blev en gang på knivsæg for ikke selv at ende som de deporterede, forkert tænkende. Det vil man også kunne gøre sig begreb om, når man begynder at studere de beretninger, der er kommet og kommer fra de antroposoffer, som levede på den tid. Steiner opfordrede jo altid folk til at gå ind i sit folks skæbne; han opfordrede dem ikke til at flygte til et ellers bedre åndeligt fællesskab eller paradis i Goetheanum, nej, han opfordrede dem til at rejse tilbage og tage del i det folks skæbne, som de var udrundet af. Og således delte jo alle tyskere det vilkår, at de hele tiden måtte gå på kompromis, at de hele tiden måtte nedtone deres egen mening, fordi diktaturet i den grad var så absolut, at man ikke kunne undslå sig for at spille med – i hvert fald på overfladen. Al offentlig aktivitet har man som ikke-nazist måtte nedtone, og selvcensuren var helt konkret spørgsmålet om sagens og sin egen overlevelse.

Men der er også noget rigtigt i at stritte imod al tale om race-karakteristika efter alt det menneskeheden har døjet med under de formørkede år; der er noget sundt og rigtigt i at ville se menneskeheden som én race - ligesom man samlet ser farverne i regnbuen som én regnbue. Men at det er sundt og rigtigt er ikke ensbetydende med, at det også er hele sandheden.

:

Goebbels lange tale ved nazisternes første bogafbrænding i Berlin den tiende maj 1933 havde tydelige indslag, som er hentet fra hans tidligere mange-årige omgang med tyske antroposoffer. Det er vel dokumenteret, at han i slutningen af tyverne var endda meget optaget af den antroposofiske verdensanskuelse, og at en del mytologisk stof fiskes ud deraf til senere forvanskning. Det er interessant at læse demagogen, agitatoren og folkeforførerens dagbøger - og følge forvandlingen fra beundring over fragmenteret indoptagelse til en sluttelig fordømmelse, da det der kan bruges til at forherlige den nazistiske ideologi er hentet ud, og de tidligere beundrede 'venner' senere kan stødes tilbage, fordi de alligevel ikke på nogen måde kan tænkes hverken helhjertet eller overhovedet at slutte sig til den nazistiske bevægelse.

Ved afbrændingerne blev 25.000 bøger af 1200 forfattere brændt. Goebbels gjorde offentlig rede for de direkte årsager for flere af forfatternes vedkommende. Og efterfølgende ridsede han op hvilke fire kategorier der måtte udgives - alt andet skulle kun være at læse for flammerne.

Det onde tåled kravler op fra gæringstanken og hikster frihedens inspirerende flammebål er din skæbnesvangre herpes zooaster stjernebøvs tril øjnene i deres gyroskopiske gyngestole her kommer møggrebsvisionen: hårdt arbejde, hårdt arbejde og dollars. Og aktiekurser og frit fald ned i pizza på polsk, det cykler bare i rådgivningsbureauet, det cykler bare og tramper rundt i wonderful vandrefugl den onde hyleme & will to kill og hill bill og evil evil hold min hånd nu går vi to sammen og cigar og hvabehar – stenpladerne er mit hageparti hellige sivkurv du behøver hver nicola kidman for en penny.

:

Nazisme er civilisationens konsekvens og svøbe... de renhedsidealer havde danskerne desværre allerede før det fik navnet nazisme.

Hvordan mennesker ser metal svæve op gennem luften som fine forstøvede partikler henover tændernes glans:

Pakker plastic om halsens vase
vågner op til tapetets sirlige mønstre
sveder smør salt
var vi allerede visne ved søndagsluftens sang
alvorlige trappesten manglende sin japanske gud
bevidsthedens pastelfarvede baglokale
som jeg aldrig selv fik sagt farvel
op fra maskinhaller alle spinkle sprogs vræl
tropisk samlejes smasken fryser fast
var jeg blot en paryk der de sidste mange dage
sad så meget jeg orkede
på din spættede nakke
natten stønner vitterlig sit stjernesvar voldtagne mennesker
med udstyr som gør naboen grøn af misundelse
regnen opskåret al betydning
ænser sytten personer
skrevet af efter nogle store tomme dåser kaviar.

THE EVIL TO LEAD

The inspiring flame of freedom that America represent can not escape its destiny:

:

Først sagde de: "... men jeg er ikke racist", nu siger de: "jeg ER racist" - og om ikke så længe uddeler de halvmåner til de dæmoniserede undermennesker.

:

Demokratiet er lige glad med om vi tager fejl; det er folkets demokratiske ret at tage fejl - det er det, der gør demokratiet yderst sårbart, lidt lige som et dødeligt menneske.

:

Når politikere træder frem i medierne og proklamerer, at kommunale eller statslige ydelser kan gøres  billigere for borgerne, som det pt aktuelle energiområde, hvor energiministeren er ude og sige, at varmen generelt kan gøres betydeligt billigere for forbrugerne, så betyder det oversat fra nysprog, at flere kommunale og statslige instanser skal privatiseres, med der af følgende større  udbytte-afkast til aktionærkredsene som følge af voldsomme prisstigninger på varmen, som netop forbrugerne har at afholde.

~

De siger, at der ligger en hval der ude og nu kan jeg godt se det; jeg ser tydeligt en stribe dråber forsvinde ind i dens åndehul og der er malet med lip gloss hen langs hele den ene flanke i alle regnbuens farver.

~

Der er et ansigt bag ansigtet med flaben fuld af skyttegrav

der er et ansigt bag ansigtet som rider på det store tavse intet med en geværkolbe presset mod nakken

af hver af dine celler.

Menneskeheden har ikke brug for flere larmende religioner

menneskeheden har brug for stilhed, andagt, nærvær og drømme.

Den nøgne, den nøgterne og den sekulære

I kan gerne fjerne religioners symboler fra det offentlige rum. Men jeg finder, at vi bliver meget fattige, hvis alle fremtidige generationer skal vokse op uden i det mindste en gang imellem at have oplevet en stemning af ceremoni og andagt. Det er så min personlige mening, og den kan jeg naturligvis bare selv sørge for kommer til live i forhold til mine egne børn. Men det ville for mig minde en anelse om en sovjetstat. Fjern religionerne fra børnenes skuldre - men ikke den religiøse følelse af naturforbundethed og besjæling, som børnene lever i - såfremt de ikke tvinges ind i det mekanistisk-reduktionistiske verdensbillede meget af vi voksnes tilværelse udbreder sig som.

Religion er en privat sag og bør også forblive privat. Men jeg skelner ligesom i øvrigt Niels Hausgaard mellem religion og religiøsitet, og jeg ønsker mig ikke en materialistisk sovjetstat uden ånd, og det ved jeg, at ingen anden dansker vel egentlig heller ønsker sig. En sonetkrans er ceremoni lige så vel som et korværk virker ceremonielt. Det er det, jeg blandt andet mener med, at ceremoni er vigtig.

Skyld uden straf:

Man kan være frifundet for sin straf, selvom man ikke er frikendt for sine anklager og sin dom - når sagen er trukket så meget i langdrag, at den kan skubbes ind under forældelsesparagraffer. Så selvom man er skyldig kan man altså i visse tilfælde stadig slippe for straf. Det synes i den forbindelse misvisende at ordet frifundet kan komme i anvendelse, selvom det ligger i dén logik, at man er fundet fri for straf, selvom man altså er kendt skyldig, og stadig betragtes som værende skyldig.

:

Når jeg råder et menneske, der ikke har spurgt om råd, så foregiver jeg, at kunne noget meget sjældent, nemlig at have forstået det andet menneske, hvilket i virkeligheden skaber afstand til den anden - ofte med irritation til følge. Ren Heidegger.

~

Du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje du er ja ja du er ræven ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er ja ja du er blevet ræven ja du er ja ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er ræven ja du er ræv du er ræv ja ja ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje du  er ja ja du er ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja du er ja du er ræven ja du er er ja ja du er blevet ræven der lusker rundt på dit dødsleje ja ja ja du er ræv ja du er ræv ja du er ræv ja ja du er blevet ræven der lusker rundt -

~

Hun står på et sort hjerte af snoede slanger. Det omklamrede fiskeben er ikke andet end et infantilt skrig.

~

Himlens udgang er hverken lam eller ulv - men altid i bryllupstøj - se de smukke juvelspor gommen trækker! Loke er hans nærmeste nabo forklædt som polarræv. Her dykker alle tiders juvelbesatte himmeldyr som en kommende hvirvel mod de intet anende hunde, åh, denne kådhed at rende verden i møde. Kun historiefortællersken knæler forsagt med de store tiders mennesker som små miniature i sit hjerte; hun vugger dem, som kunne de aldrig rigtig falde til ro. 

Den lange række

af dødfødte enere

hører din andenviolin

som et savn.

Replik om Rusland:

Ganske vist foregår der rigtig nok gennem vestlige efterretningsvæsener og vestlige medier en fordrejning og tilsværtning af russiske værdier (som i min optik ved sin rod har det meget vigtige budskab til menneskeheden: Så længe bare én af mine brødre/søstre er ulykkelig er min lykke ikke fuldkommen (eller i en anden version: En moder er aldrig mere lykkelig end sit mest ulykkelige barn)). Men hvis den nationalkonservative bølge som går gennem Rusland skal glorificeres for frihed, demokrati og ytringsfrihed, så mangler der nogle underbyggende facts, nogle sikre kilder, der fortæller nøjagtig hvordan adskillige journalister og politikere er blevet taget af dage, og allermest af hvem og for hvilken instans, stat eller organisation.

:

^

Enhver vulkan er jordens røvhul.

Min ånd stinker af synkronsvømning og kippers.

Klodens mest ømme dupper
befinder sig ikke inde i en bog
med syntetisk litteratur
men ud fra helt logiske beregninger
og nøje overvejelser
på havets bund tæt på kysten
ud for Hawaii.

~

Der sidder en dreng ikke langt fra, hvor søløven gjalder; han knuger sine ben ind til sig, som var knæene hoveder på skelletfisk. Hans hår er det land, søløven kalder kyst; isbjørnelabben står mellem ham og kyskhed. Drømmer han her på dette udsatte sted - er alt, hvad der sker, en del af hans drøm - er kuglen, der svæver over hans fiskehovedknæ, ham selv som embryo; livsstadier er her til stede på én og samme tid. Hun, der skriver historien, blegner i en hvirvel frostkrystaller over sin egen tydelige og voldsomt store pote, som peger hun med hele grundfjeldets tyngde drengen ud som historiens centrum; den hvorover alting udspiller sig i hele den vide bugt.

~

Den glubske hund, som himlen tog, har tusind ben på ryggen. Noderne er blevet pels og halens sidste hvide plet er månestor.

Og G-nøglen slynger sig som & og sarkofag; de iltre toner er ståpels i en ellers sfærisk tyst og overgiven statisk ro; kun klovgrotten er polarrævens sidste mål, hvor ulden funkler fuld af rim og ariens stjernesatte horn.

~

Sæden springer op på slæden og slædehunden den er glad.

~

Tag livet af slæden og slæden er sæden.

~

Hun var helt uskyldig, da fosteret blev undfanget sæden kom strømmende som en eksplosion af slædehunde kastede sig over hende med fuldt opspilede og frådende kæfte; kun vi ved, at hun senere rejste sig i sin fulde isbjørn - stående med labberne sikkert på grundfjeldet med sine skatte og rigdomme - små lommer af malakit, kvarts og turmalin - og langs bredden: sæler og søløver med hule trompethost ud over bugten; vi ved hun tog det til sig - ind til han selv kunne gå. Vi ved, hvad bugten hedder og slægtens aner kender vi. Her ser vi, hvordan det hele skete - den dag i bugten.

~

Sæden har blækspruttearme og folder sig ud som et blad så skarpt at det skiller slædehundenes glade glubske hoveder fra natten natten er en regnbuepanter som kaster sig baglæns ind i flammernes bål. Sæden er en slæde slædehunden trækker sæden er en slædehund løsrevet fra sin slæde sæden pisker Diskobugtens væsener op i elektrisk blå. Søløverne svinger trompetklipperne med spiralformet jubel. Grundfjeldet ligger på et hav af blå hals.

Inuitterne er sædens små stærke bisonokser, de bærer den frem ved at stemme skuldrene imod. Sæden er en guldslange der med efeuens skarphed skærer halse over. Dæmonerne er frit svungne nodeark krøllet sammen af en udenjordisk skønhed. Stjernerne er glade for de glubske munde - vildskaben springer op fra et sted dybt under skrivefeltet - så mange ubestemmelighedsfaktorer omkredser springet ud i fjorden. Månen er et trekløver malakitgrotten peger på.

Vagn før og efter:

Det har været i 2005, at jeg ringede til Vagn Lundbye. Efter hverken kort eller lang tid blev røret løftet og en helt afslappet Vagn præsenterede sig. Han var imødekommende uden at være overstrømmende. Jeg var ved at lægge sidste hånd på en artikel om Albert Dam, som Lundbye jo kendte og også har skrevet bogen Den lodrette beståen om, og ville derfor lige vende med ham, om der skulle være mere at tilføje eller noget, som af gode grunde måtte redigeres. Han var oprigtig glad for, at nogen tog stafetten op, og det var tydelig at høre, at fænomenet og mennesket Albert Dam stadig lå ham særdeles meget på sinde, at netop Dam, som jeg jo allerede vidste, har betydet umådelig meget for Vagn Lundbyes forfatterskab og livssyn.

Nu er Vagn Lundbye gået bort d. 20. august 2016, 82 år gammel døde han på et plejehjem...

... Må du blive løftet op som en indianerfjer til den universelle stammeånd til myternes lag hvorfra mange af dine fortællinger tog sit udspring.

~

Slædehunden tager en shamanmaske på og ler slædehunden har stjernehimlens jubel i sit hjerte slædehundens latter gør jomfruen endnu mere til klokke men tag ikke fejl hun har isbjørnekløer, poter så store som hendes nikkende klokke slædehunden stikker sin sorte isbjørnetunge ud af halsen og ler shamanen danser parallelt, fritsvævende Chagalludkrængning fra isbjørnelabben snor ledninger sig op i jomfruens rygrad jomfruen er ikke længere jomfru en ildsalamander kravler ind i hendes hjerte Diskobugten synger, en pil viser Diskobugtens hjerte og hele bugten synger gennem det.

 

Vagn Steen 13.7.1928 - 25.8.2016:

Vagn følger Vagn. Den som blev den sidste blev den første. Den som blev den første blev den sidste. Det er vel syv år siden, at jeg skrev (eller ringede jeg i virkeligheden?) til Vagn Steen og gjorde ham opmærksom på, at det digt, som han havde fået publiceret i Forfatteren, havde jeg allerede publiceret på nettet. Vagn sendte mig så venligst digtet i original, og flovt, for mig at måtte erkende, at hans digt allerede tidligere var blevet trykt og offentliggjort i 1969. Det havde de bare glemt at skrive i Forfatteren. B = 13, og 13 var Vagns fødselsdag. Han døde i forgårs. Han efterlader sig en række originale og helt krystalklare konkret digte.

Det ligner Kjeld Holm

Det ligner Sven Holm

Det ligner Johannes Sløk

Det ligner K.E. Løgstrup

Det ligner Martin Dyrbye

Det ligner Dietrich Bonhöffer

Det ligner Dale Carnegie

Det ligner Tom Kristensen

PENGENE FOSSER UD AF STATSKASSEN:

              JFK21

~

Slædehunden kommer ud af slædehundens gab og sluger slæden som en sammensyet vagina slædehunden springer lang som en jaguar ud af vulkanske flammer og under flammerne springer en anden kilde hvid og ren slangen af guld og sæden eksploderer indeni hundenes hoveder og over flammerne springer den frem som en spiralsnoet drage slædehundene er Diskobugtens rygrad over deres snuder springer sneharer som strålende krystalgrotter det var her det skete og her sker det igen slædehunden springer og ud af dens gab endnu en slædehund og foran dem den kyske pige med kamæleoner i maven foran de langt springende slædehunde en kæmpe papegøje med kløerne lukket som lyre om slæden de har slugt.

Vagn Lundbye 22.11.33 - 20.08.16:

"Hun ville være sygeplejerske, når hun blev stor, og tænkte næsten i samme øjeblik på, hvor varm hun kunne være over hele kroppen, når hun havde set en god film i forsamlingshuset. Det ville være den tredje jul uden mor, og den første uden far.

Der sad en sort kat henne ved hjørnet af brugsforeningen, hun ville røre ved den, men den stak ind i gården og blev væk derinde. Hun blev stående lidt mellem kasserne, og ude på vejen kom Arne Johansen langsomt kørende forbi i sin lille varevogn.

Lidt efter så hun kvinden, som passede restaurationen på Grenå-færgen. Hun kom gående med en sort damecykel og så ikke op fra vandpytterne, som hun snoede sig imellem eller trådte over med et langt skridt."

:Na:

Natrium er et let antændeligt grundstof, et af de hyppigst forekommende grundstoffer, der næsten altid optræder i forbindelse med et andet grundstof - med mindre det opbevares under særlige forhold i et laboratorium - fx reagerer det kraftigt ved iltning. Natrium fremstilles ved elektrolyse af enten natriumklorid eller natriumhydroxyd. Da det jo er let antændelig - antænder ved kontakt med ilt, burde det jo kunne bruges som brændstof. Jeg forestiller mig de oceangående supertankere tage saltvand ind til elektrolyse, for at bruge natrium som skibets brændstof (klorgas ville da ganske vist være et biprodukt - men klor anvendes jo i forvejen til forskellige formål). Ja, det lyder jo så simpelt, at hvis det kan lade sig gøre, så havde nogen vel for længst fundet på det, så er det klor og/eller elektrolyse-energien, der er den ulempe, der gør, at skibene ikke sejler på saltvandselektrolyse?

En vissen rose er en platugle af en barnemorder men endnu en rose hvad enten vissen eller frisk er alle bedstefars drømme og kys.

Afí

Afí tog tænderne ret så ydmygt

kaffen kunne vel nok erstatte

sådan at byde gummerne et stykke pumpernikkel

langsomt i enzymjubel levne resten

til spyt og kysk evighedstrance

Afí tryllede vinger på hverdagen

med sin blokfløjte hjembragte han toner

langt mere tusind indviede

lidt lige som at se en dugvåd rose i vinden

eller høre rosens melodi

imens maleri efter maleri passerer forbi

selvom han blev undfanget tredive år før krystalnatten

mente han, at de mange jøder, som nazisterne bragte bort som røg

stod her lige midt mellem enhver nyfødt dreng eller pige

med selvoplevet stigma

og i total kulturglæde foldede de deres arme ud til vinger

som de igen og igen tabte sæben til

ud af de millioner lig

rejste medmenneskeligheden sig atter på tå

mange rakte ansvaret frem

uden at skylden blev helt kanaliseret retfærdigt

vingerne såede nåde og Afí talte esperanto

bare for at kunne nå ethvert internationalt individ

drømmen sendte ham udførligt evighedsmaskinen

og i stadig flere versioner

drev maskinen ham ud af den bane

der hedder de ypperste når det banale

som guderne har viklet ind i tiden som klarsyn

ethvert fatamorgana står naglet med søm i organet

rolig interesse som patentkontoret tog nogle tusinde kroner for

de så ikke latterkraniet som hang på væggen

i en lejlighed i Sverige

hvor Afí nogle måneder i treogfirs boede

her kunne han sidde uanfægtet og filosofere over livet

og de kosmiske sammenhænge

der var en naturlig bestanddel

af hans trivsel og hele hans brillante nærværd.


 

:

Dit afkom fodrer lige nu
mange verdensomspændende stråler
der dræber dine reproduktionsevner
Ingen i verden kommer til at opleve
dine tipoldebørn få børn.

Der smelter hver dag et is-areal
på to gange Danmarks størrelse
der er ikke redningsbåde nok
til at holde Midt Europa flydende.

Vaccinationerne de fylder spædbørnene med
gør verdens befolkning
mere og mere autistisk
det er en blindgyde
kun meget få implicerede
slipper ud af.

Håbet vandrer ad en meget smal sti
og har kun troen at klamre sig til
troen på, at der ud af fødselsveerne
vil fødes noget nyt  .

___________________________

      Insekter lukker stuerne bag sig

      kroppe tavse og tætte

      standser i ører

langsomt strandet

      signalerer neglene mørkets slutning

bordet

      går løs på skumringen

de små bogstaver ryger tavse og tætte

med støvlerne på

jeg er en flod papiret sveller til.

Nocturne

     


      Den ene efter den anden blir kaldt hjem
      med livet stukket gennem alfabetets midte
      naglet med et bogstav 
      gør verdenskuldens a og z
      slutninger til den ensommes postulat

      og såret lyser
      hunden står på fire i sit bål
      triumf at være trefoldig som et øre

      hver vågner vi på ø'ets ene klodedel
      og ser at solen er et rundt klaver
      gennemskåret af en klinge
      vi hamrer ud i klang og sneglefart.

:

Biografien er dit jeg. Eller bevidsthed om biografi sliber væggene ned omkring dit jeg. Og når slibearbejdet er til ende, ser du at hele aktiviteten har dækket over noget, der ikke er der, noget, der er der, hvergang du identificerer dig med et jeg, hver gang du siger, jeg gjorde, jeg tænkte, jeg husker, jeg husker, at jeg var til. Biografien ender - i mit jeg er her ikke længere til at huske, at jeg var til.

Johnny Larsen om Brexit og mediernes løgnagtighed:

HER:

Som om vi intet vidste:

Folk i Låsby gik forleden aften i fakkeloptog for at mindes deres to dræbte indbyggere, som var blevet slået til døde med knytnæve- og økseslag af deres egen søn. Drabsmanden, der er tidligere Kosovo udsending, nægter sig skyldig, og påstår, at han handlede i nødværge. Forældrene havde i årevis forsøgt at råbe myndighederne op, for at få hjælp til det traume, som de fandt deres søn i efter krigsdeltagelsen.

Nu kommer forskellige eksperter så frem i medierne og siger, at man den gang under Balkan urolighederne ikke var klar over, hvor svært det kunne blive for de udsendte landsmænd.

Men hvordan hænger sådanne udtalelser sammen med, at Traumecenteret og Center for Torturofre af den selv samme mand, der ledte os ud i to angrebskrige, blev nedlagt. På hvilket grundlag blev nedlæggelsen sat i værk? Og hvordan kan nogen overhovedet komme med den vanvittige påstand, at vi ingenting vidste, hvorfor skulle et traumecenter og et center for torturofre ellers i sin tid overhovedet være blevet etableret?

LASTBIL:

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

Lastet med sorg

SOM AT DELE EN DÅRLIG RØDVIN FRA ET FADØLSANLÆG FULD AF GYLLE:

         HER:

Et hjælpeløst skrig:

Motivet kan med et snuptag spoles ind under titlen Et hjælpeløst skrig på et udpint arbejdsMARKed, og derved være top-aktuelt:

HER

Sort Arbejde

Hvis politikerne virkelig ønsker at komme sort arbejde til livs, kunne de gøre det med en noget nær 100% dækning - ved helt enkelt at gøre al betaling udelukkende elektronisk. Når pengene som materiel forekomst fases ud og al betaling foregår via det allerede etablerede dan-kort-system, så er al handel og aflønning registreret og ingen vil på nogen som helst måde kunne snyde sig uden om en sådan regestration. Sort arbejde som fænomen vil da kun kunne forekomme som udveksling af naturalier eller udveksling af arbejdskraft, hvilket er svært at veksle til noget andet, og svært at flytte ud af landet og sætte i et skattely, især hvis afskaffelsen af det fysiske penge-system også afskaffes i resten af verden.

Rørdrum

Sammensmeltningen af vision og onomatopoietikon fortæller her at hørelsen er mindst ligeværdig med synet, når det gælder om at opdage og lokalisere rørdrummen live i naturlige omgivelser:

Brexit og Invasionen af Irak:

Alle, der har så travlt med at pege fingre af England for deres Brexit og kalde flertals beslutningen for taget af en dumpkopfbefolkning, skulle hellere se op til det engelske demokrati, der tillader en kritisk gennemgang af egne beslutninger med så vidt rækkende konsekvenser som invasionen i Irak. Det såkaldte demokrati vi bryster os af i Danmark blegner ihvertfald hundredefirs grader ved siden af det britiske.

Verdens ældste bibliotek:

"Ved udgravninger af oldtidsbyen Knossos på Kreta har man fundet verdens ældste spor af arkivrum, hvor man har opbevaret samlinger af ler- og stentavler. Arkæologerne daterer fundene helt tilbage til år 6000 f.Kr. I byen Nippur i det nuværende Irak viser ruinerne af et 5000 år gammelt babylonsk tempel, at der har været et lignende arkivrum.

Det bedst kendte bibliotek i oldtiden er dog biblioteket i Alexandria i Egypten. Det blev grundlagt omkring år 280 f.Kr. af grækerne og makedonerne, der havde den politiske magt i Middelhavsområdet på det tidspunkt. Med op mod 500.000 værker var biblioteket et kraftcenter for viden, og græske videnskabsmænd som Archimedes og Euclid har haft deres gang på biblioteket. Digtere var også tilknyttet stedet, og skriftkloge var ansat til at kopiere skriftruller. På grund af det omfattende kopieringsarbejde, som foregik på biblioteket, har den græske antikke litteratur overlevet til i dag.

Omkring år 400 e.Kr. brændte biblioteket, og det blev aldrig opført igen. Kristne biskopper stod angiveligt bag ødelæggelsen. Biblioteket var en torn i øjet på den kristne kirke, der anså stedets skrifter som hedensk materiale."

Kilde: faktalink.dk : her 

Eurocentrisme versus arabisme

”I 800-tallet var det i høj grad den arabiske verden, der tog teten på videnskabsfronten. Dengang kunne du læse bøger om historie af folk som Ibn al-Nadin, om matematik af folk som Abd al-Hamid ibn Turk og Al-Khwarizmi eller om politik, astronomi, landbrug, botanik og filosofi af tænkere som Ibn Qutaybah”  Philip Sampson

De er vel for dig også en slags klassikere går jeg ud fra; andet og mere er i sig selv interessant, og jeg vil ikke tvivle på, at det andet og mere er noget, man kan tage ved lære af. Hvilket jo rent faktisk også er sket. Når Aristoteles' tanker så let kunne optages af de arabiske tænkere, tyder det jo på, at tænkningen er universel, og det er naturligvis banalt at skrive det, og jeg som europæer tillægger sandsynligvis det følgende opridsede forhold en større rolle end en araber vil gøre.  Pga Aristoteles' skrifter er den arabiske tænkning, altså den arabiske måde at tænke på nået ind i europæisk åndskultur. Mange forhold, ord og tænkemåder og matematiske forhold var jo ikke så ubesværet kommet til Europa, hvis ikke Aristoteles' skrifter var blevet bragt med og oversat - for senere, da skrifterne på originalsproget på det nærmeste var udslettet, at vende tilbage - nu oversat tilbage fra de arabiske oversættelser og tolkninger. Den arabiske tænkning på sine udelukkende egne betingelser og vilkår har nok haft betydeligt meget sværere ved at nå frem her til; deri ligger der ikke kun en åndskamp, selvom jeg tror, at det er det vigtigste omdrejningspunkt, og det er jo svært foreneligt med overbevisningen om, at tænkningen er universel.

Religion og bevidsthedsudvikling

Den der undres over, at en muslim kan spise svinekød, bør lige vel undre sig over, at en kristen kan, for [...] i biblen står der, at ingen troende bør spise af klovbærende dyr... jeg undlader her ordet 'også', da kronologien nu engang er sådan, at koranen er skrevet efter biblen, og endda i nogle henseender fremstår, som om den er skrevet af efter biblen.

Men når Latifa Ljørring skriver, at religion generelt forbyder brugen af forstand, så er det jo ikke sandt. Jødedommen og dele af kristendommen problematisere ganske vist forstanden, det ligger i selve skabelsesberetningens paradisfortælling, hvor det belyses, at det koster noget for mennesket, at udvikle sin forstand, men de to testamenter viser netop en bevidsthedsudvikling, hvor det, der mistes ved at vinde forstand, udvikles hen mod en erkendelse af det, der er mistet, og hvordan det mistede kan re-etableres på et andet niveau. Jeg mener ikke, at forbud mod udvikling af forstand er en generel karakteristik for kristendom eller buddhisme, omend man helt sikkert kan finde fanatiske grene indenfor kristendommen, som har dette som sin doktrin.

MAGNET FOR NUL

MANGEN FLORTUN GAFLET NU MOR GLAM FOR UNG NATMOREL  GLAM FOR LET REGNATFLOM LAM RUNETOGFONT GLAM GAFLET ORNAMENTFUGL:

Mere perfekt end
et jeg hænger og dingler
i galgeklokken:

Tonen ringer dig
op fra intethedens mor
fuld af cellesavn:

Naturens horisontale barmhjertighed er øjeblikkelig aflivning på stedet.

Undtaget herfra er det universelle indslag af moderenergi.

...

Majroerne kan sagtens

pandekagekvoten når  

aldrig mine anarkistiske  jydeknæ

tusmørkesky mørk flygtningelejr

hver gang I trækker pigge ud af et had I

aldrig rigtig tog ansvar for

åh, elskende

ja østjyske gyngestativ           

skød hjemsøgt  op over begge jydeknæ

haleben hjemsøgt  jagtsti vokser

syge ynk syge jakke  

majroen op ad rygraden til den lukkede

aldrig syv  

vægtvogtere  og aldrig syg

syge syge morder jeg sov næppe ind i bamsen

jeg øjner aldrig bødlens jagtsyn

den afskyelige snemand blev din vikar

aldrig de småmønter jeg rakte

skød hjemsøgt op over begge jydeknæ

haleben hjemsøgt jagtstien vokser

syge syge morder jeg sov næppe ind i bamsen

syv våben pynter syv ynkelige patroner

syv småmønter jeg rakte

skød hjemsøgt op over begge jydeknæ

haleben hjemsøgt  jagtstien vokser

sænk syv øksehug

i en blindgyde af knagerække

sænk bamseparaden

majroerne kan bringe dig i jydeknæ

skød hjemsøgt  op over begge jydeknæ

haleben hjemsøgt jagtstien vokser.

...