Dada pjatta

Dada er noget pjanket pjat. Jovist er det noget pjat. Men jeg anser det ikke nødvendigvis for pjat uden noget indhold at udsige. Jeg har nok en fundamental anden opfattelse af sproget som urfænomen. Når pjat har energi og drive, når sproget danser sig ind i sine oprindelsers sange og knuser de tillærte former, står sproget atter levende, nyt, årtusinder gammelt.

Replik om Rusland:

Ganske vist foregår der rigtig nok gennem vestlige efterretningsvæsener og vestlige medier en fordrejning og tilsværtning af russiske værdier (som i min optik ved sin rod har det meget vigtige budskab til menneskeheden: Så længe bare én af mine brødre/søstre er ulykkelig er min lykke ikke fuldkommen (eller i en anden version: En moder er aldrig mere lykkelig end sit mest ulykkelige barn)). Men hvis den nationalkonservative bølge som går gennem Rusland skal glorificeres for frihed, demokrati og ytringsfrihed, så mangler der nogle underbyggende facts, nogle sikre kilder, der fortæller nøjagtig hvordan adskillige journalister og politikere er blevet taget af dage, og allermest af hvem og for hvilken instans, stat eller organisation.