Showing posts with label Simon Grotrian. Show all posts
Showing posts with label Simon Grotrian. Show all posts

Sunday, 19 May 2024




Svaner set gennem tårer 

og A Horse with No Name       

har samme struktur. 



 




 




 

Monday, 24 January 2022

Telefon

 




Så dukker der en fastnettelefon op på vores sofabord; hvor kommer den fra, spørger jeg. Og får til svar: 

Det er en legetelefon. Vi havde den, før vi flyttede til byen. Det var den, du sad inde på kammeret, og talte med Simon i, nogle gange flere timer om dagen, næsten hver dag. . .

Jeg havde glemt alt om den telefon, og de så hyppige samtaler. Sært sådan at glemme så bastant, også selvom der foreligger et helt konkret objekt lige foran snuden på én.



 

Friday, 28 February 2020

Dada pjatta




Dada er noget pjanket pjat. Jovist er det noget pjat. Men jeg anser det ikke nødvendigvis for pjat uden noget indhold at udsige. Jeg har nok en fundamental anden opfattelse af sproget som urfænomen. Når pjat har energi og drive, når sproget danser sig ind i sine oprindelsers sange og knuser de tillærte former, står sproget atter levende, nyt, årtusinder gammelt.


Wednesday, 1 January 2020

2020




Det nye år er Z og galge i Grotrians digt


#svanersetgennemtårer




Sunday, 18 August 2019

Regnen taber masken:




Regnen taber masken, sådan lyder en one-liner af Simon Grotrian, der blev anvendt til en poster med et maleri kreeret af maleren Leif Dræby. At tabe masken kan ske i strikke-sammenhæng; det er noget, der medfører uorden i det overordnede mønster. At tabe masken er også noget, der kan ske til fx et maskebal eller i overført betydning i en hvilken som helst livssammenhæng: Man taber masken og blotter sit sande jeg; hvilket kan føre til både en følelse af kaos og forvirring såvel som en følelse af udfrielse. Man taber masken, man springer ud af skabet med sit sande jeg.

Regnen er del af en evig cyklus, som på formel kan benævnes som to dele brint og en del ilt, har mennesket på samme sæt og vis en gennemgående grundformel = den evige udødelige sjæl, så får sætningen Regnen taber masken ikke kun sin ene betydning af kaotisk tristhed, men den merbetydning, der afdækker menneskevæsenets sande natur som et evigt guddommeligt væsen.

Det hører med til historien, at Simon var meget glad for at strikke - og det var især sokker, som han strikkede - og gavmildt forærede familie, venner, elskere og bekendte.
Måske det har været, imens han sad og strikkede sådan et par, at han har kigget ud på regnen og sætningen Regnen taber masken er kommet til ham? Om ikke andet ~ så er det let forsimplede billede i hvert fald rart at tænke på, sådan som et menneske også kan regne:


"Maler et billede med regn

 Du toner frem gennem vand

 Stryger blå dråber af din kind"


      (
fra Gennem min hånd s. 20)





















 

Monday, 1 September 2014




I 1905 udkom Christian Morgensterns digtsamling Galgenlieder, hvori man finder konkret digtet Fisches Nachtgesang - et digt, der gennem 13 linjer udelukkende består af lige og krumme vandrette streger - som helhed betragtet næsten med form som en superellipse. I 1990 udkom Simon Grotrians digtsamling FIRE, hvori man finder konkret digtet SVANER SET GENNEM TÅRER - et digt, der udelukkende består af 0- og 2-taller i to søjler med fire tal (tre nuller + et to-tal)  i hver. 

På 85 års afstand synes det ene digt at vugge på det andet - på en sådan  måde at en kors-form opstår i deres fælles transparense.






Tuesday, 30 March 2010

"Vi er bellisblod" & "breve med en hare"

' ' '
Nye sonetter fra Simon Grotrian - i den smukt udstyrede og tilpas imaginært-udsyrede HØREKRANS med illustrationer af Leif Dræby. Isbn nr 978-87-91172-10-6
'
'
'

Friday, 20 April 2007

SVANE TÅRE TÅRE LE

Den 6. maj d.å. udkommer
SVANE TÅRE TÅRE LE af Leif Dræby & Simon Grotrian . Det bliver muligt at erhverve sig et nummereret og signeret eksemplar i Kaabers Antikvariat på Skindergade, KBH. eller Bog & Idé, Vestergade, Silkeborg. ISBN-13: 978-87-91172-07-6. Det gennemillustrerede kunstværk udkommer samme dag som Midtjyllands Avis har 150 års jubilæumsdag. ...

Thursday, 22 March 2007

Årstider:

4 malerier af Simon Grotrian + 4 digte af Robert Henningsson, som skulle have været i KunstbaZarens Magazine, men der sker ikke rigtig noget dér, så derfor efter lang dvælen i jorden opstår de ganske simpelt på denne blog, ihvertfald foreløbig.

Vinter



Livsgnist 
midnatstime 
guldhjemsnat 
sign jorden selv 
åbn dig i hønseæg og sol.







Vinter/ af Simon Grotrian

http://i14.photobucket.com/albums/a311/Kitub/vintersg.jpg

Efterår



Hvert øjeæble 
sømmet til krigerengle 
meteorens jern. 

Flammemod 
du menneske 
er den dødbringende drik jeg elsker.





Efterår/ af Simon Grotrian

http://i14.photobucket.com/albums/a311/Kitub/efter_rsg.jpg

Sommer



Fnugdyr svæver hver sin hakkedreng 
og fugle sejrstomter dufterum i støvfangs katapult 
blinde broder se din fremtid 
hiver måner ned med kroge.


Sommer/ af Simon Grotrian

http://i14.photobucket.com/albums/a311/Kitub/sommersg.jpg

Forår




Det rabler trompeter 
med hver sin mundskænks vinge 
ildrøde blades 
talrige veer 
lige lukt i volt. 

Seglet skærer kors af sin kreds.


Forår/ af Simon Grotrian

http://i14.photobucket.com/albums/a311/Kitub/for_rsg.jpg