Regnen taber masken:

Regnen taber masken, sådan lyder en one-liner af Simon Grotrian, der blev anvendt til en poster med et maleri kreeret af maleren Leif Dræby. At tabe masken kan ske i strikke-sammenhæng; det er noget, der medfører uorden i det overordnede mønster. At tabe masken er også noget, der kan ske til fx et maskebal eller i overført betydning i en hvilken som helst livssammenhæng: Man taber masken og blotter sit sande jeg; hvilket kan føre til både en følelse af kaos og forvirring såvel som en følelse af udfrielse. Man taber masken, man springer ud af skabet med sit sande jeg.

Regnen er del af en evig cyklus, som på formel kan benævnes som to dele brint og en del ilt, har mennesket på samme sæt og vis en gennemgående grundformel = den evige udødelige sjæl, så får sætningen Regnen taber masken ikke kun sin ene betydning af kaotisk tristhed, men den merbetydning, der afdækker menneskevæsenets sande natur som et evigt guddommeligt væsen.

Det hører med til historien, at Simon var meget glad for at strikke - og det var især sokker, som han strikkede - og gavmildt forærede familie, venner, elskere og bekendte.
Måske det har været, imens han sad og strikkede sådan et par, at han har kigget ud på regnen og sætningen Regnen taber masken er kommet til ham? Om ikke andet ~ så er det let forsimplede billede i hvert fald rart at tænke på, sådan som et menneske også kan regne:


"Maler et billede med regn

 Du toner frem gennem vand

 Stryger blå dråber af din kind"


      (fra Gennem min hånd s. 20)