Regn

 

      Nøgen stikker jeg tungen ind i dine tårer

      En engel åbner sine hænder

      Og skænker flydende sølv

      Ud over

      Gungrer på bliktaget

      Nu står vi på tørt land

      Og strækker armene mod køligheden

      Ensomme, ansigt til ansigt.

 

Regn

Høsten kommer 

og gnubber fødderne 

i en bevægelse der bjæffer 

af rekviemverdenen 

og tåler de dybe riller 

hvor en regn af blade 

løber over jorden 

det regner blade 

og et hav af floder 

fører bladene bort 

lyden af regn bladene synker ind i 

mellem nøgne gyvler. 

Mørket kommer 

i fordøjelsens lommer 

lav står med gydefryd 

børn så modige gennem døgn 

synes regnen ryster fodsporene af sig 

laver søer som omvendte cirkustelte 

synes regnen ryster regnen 

ud af de svævende skørter 

synes regnen regner 

dråber af isolerede myrer 

ned i jordens gravøl.

  

Regnen taber masken:

Regnen taber masken, sådan lyder en one-liner af Simon Grotrian, der blev anvendt til en poster med et maleri kreeret af maleren Leif Dræby. At tabe masken kan ske i strikke-sammenhæng; det er noget, der medfører uorden i det overordnede mønster. At tabe masken er også noget, der kan ske til fx et maskebal eller i overført betydning i en hvilken som helst livssammenhæng: Man taber masken og blotter sit sande jeg; hvilket kan føre til både en følelse af kaos og forvirring såvel som en følelse af udfrielse. Man taber masken, man springer ud af skabet med sit sande jeg.

Regnen er del af en evig cyklus, som på formel kan benævnes som to dele brint og en del ilt, har mennesket på samme sæt og vis en gennemgående grundformel = den evige udødelige sjæl, så får sætningen Regnen taber masken ikke kun sin ene betydning af kaotisk tristhed, men den merbetydning, der afdækker menneskevæsenets sande natur som et evigt guddommeligt væsen.

Det hører med til historien, at Simon var meget glad for at strikke - og det var især sokker, som han strikkede - og gavmildt forærede familie, venner, elskere og bekendte.
Måske det har været, imens han sad og strikkede sådan et par, at han har kigget ud på regnen og sætningen Regnen taber masken er kommet til ham? Om ikke andet ~ så er det let forsimplede billede i hvert fald rart at tænke på, sådan som et menneske også kan regne:


"Maler et billede med regn

 Du toner frem gennem vand

 Stryger blå dråber af din kind"


      (fra Gennem min hånd s. 20)